Skolebyggeri: nyeste trends, nybyggeri og renovering til milliarder

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Skolereformen: hvad betyder den for udformningen af skoler?

De nye politiske initiativer omkring folkeskolen og Skolereformen, som træder i kraft i 2025 vil have betydning for den måde, skolen indrettes på, herunder arkitekur, uformning og byggeri. Reformerne sætter bl.a. fokus på mindre skærm, bedre faglokaler, hvor undervisningen kan være varieret, mere praktisk undervisning og større lokale valgfrihed for elever og lærere.

10.00 Nexts nye praksisakademi på Nørrebro: et bud på alternativ læringsmiljø

Det er svært for de praktiske uddannelser at tiltrække de unge. Nu skal et såkaldt praksisakademi på Nørrebro til 250 millioner kr. forene det praksisfaglige og teoretiske på erhvervsuddannelserne med et mere attraktivt ungdoms- og studiemiljø. Campusområdet på Nørrebro skal understøtte eksperimenterende læringskulturer og være et attraktivt alternativ til det almene gymnasium.

10.50 Sensorer til indeklima, lys og lydforhold

Belysningen står for godt 50 procent af en skoles samlede el-forbrug. Nu kan smart-building-teknologi i form af sensorer tilpasse lys, indeklima og lydforhold elevbehov i realtid.

 

10.50 Kaffepause
11.20 Privat investor i skolebyggeri

Den svenske ejendomsudvikler og investor Wihlborgs står bag flere privatskolebyggerier i Danmark. Lige nu er Wihlborgs ved at opføre en ny international skole på 12.000 kvm til Nordsjællands Grundskole og Gymnasium i Hørsholm.

11.45 Case: Nybyggeri - Sluseholmen Skole i København

Sluseholmen Skole i København med plads til 840 elever på 12.500 kvm er et eksempel på innovativt byskolebyggeri. Skolen er integreret med et parkeringshus, der skærmer mod støj, og har en idrætshal på taget. Skolen har fokus på bevægelse, og derfor er den indrettet med såkaldte motorikmøbler, som går på tværs af etagerne. Designet inkluderer tre glasoverdækkede atrier, der skaber lys og visuel forbindelse mellem etagerne, samt åbne fællesområder, der fungerer som "byens rum". Men også lokalsamfundet kan få glæde af bygningerne uden for skoletid.

12.10 Case: Renovering kan være bedre end nybyg men er den altid mulig

I en tid hvor der er stort fokus på bæredygtighed i byggeriet er renovering stort set at foretrække frem for nybyggeri. Men hvad skal man undersøge, før man beslutter sig på at renovering skal være løsningen. Hvordan ens eksisterende skolebygninger fungerer i forhold til moderne krav til undervisningsforløbet og hvad skal der til for at føre dem til de bedste moderne standarder? Skal bygningerne ombygges, udvides med en moderne tilbygning eller kan man blot nøjes med mindre, men velovervejede, ændringer.

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost

Baggrund

Vores syn på hvad der er det gode læringsmiljø er under forandring. Især nu, hvor en ny skolereform sætter fokus på bl.a. mindre skærm, bedre faglokaler, varieret og mere praktisk undervisning, samt større lokale valgfrihed for elever og lærere. Dette gælder både folkeskoler og andre ungdomsuddannelser, hvor læringsmiljøet skal tilpasses de nye krav.

Den arkitektoniske udformning har stor betydning for de fysiske muligheder og det mentale læringsmiljø. Men det er også vigtigt, at brugerne formår at inkorporere det rumlige design i pædagogik og undervisning, da forskellige typer rammer for undervisningen kræver forskellige typer didaktisk planlægning af undervisningen.

Hvilke erfaringer har man opnået gennem de seneste år? Virker de nye tiltag/principper man har bygget ud fra på de enkelte skoler? Hvad virker og hvad virker ikke? Hvordan skaber man gode og moderne undervisningsmiljøer? Hvordan ser det optimale forhold mellem rum og læring ud i lyset af de seneste års erfaringer?

København vokser med ca. 10.000 indbyggere hvert år og med de nye boligområder der er opført i flere af Københavns bydele, er det også strømmet til med nye beboere i en hastighed, der har gjort det svært for kommunen at følge med. Den store befolkningstilvækst har skabt et massivt behov for flere pladser på kommunens skoler og flere af de eksisterende skoler trænger til fornyelse. Frem mod 2030 er der derfor behov for at investere omkring 10 milliarder kr. for at sikre skoler og dagtilbud til de mange nye børn i kommunen.

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her
Tilmeld dig her