Rækkehusbyggeri: Koncepter, markedsudvikling og områder

Rækkehuse oplever en ny guldalder. Efterspørgslen fra både lejere og købere er så enorm, at udbuddet dårligt kan følge med. Samtidigt stiger priserne kraftigt. Hvor stor er potentialet for prisstigninger og vækst på markedet for rækkehuse? Hvad er mest eftertragtet? Størrelse, antal etager og værelser, udformning. Hvem køber, og hvem lejer? 

Rækkehuse går som varmt brød og er indenfor de sidste år blevet et attraktivt investeringsområde med voldsomt mange transaktioner. Både som lejeboliger og som ejerboliger. De kræver mere plads og placeres derfor udenfor bycentrene. Det giver andre finansieringsforhold. Omkostningerne per kvm er højere end ved lejligheder. Hvad er afkast på leje-rækkehuse nu og i fremtiden. Hvor hurtigt stiger vedligeholdelsesomkostningerne? Hvordan opnås den effektive drift? Kan rækkehuse placeres alle steder - hvad er risici ved ændrede markedsforhold?

Mange rækkehuskvarterer blev bygget i 1960erne og 1970erne og trænger i dag til fornyelse, så de bliver attraktive for nye generationer. Fornyelse af rækkehuskvarterer er i de senere år blevet en central del af byudviklingen, hvor fokus flyttes fra blot at vedligeholde til at modernisere, bæredygtighedssikre og skabe stærkere fællesskaber. Fremgangsmåder og strategier, der virker.

Et usævanligt og banebrydende boligprojekt er på vej i Herfølge Bjergby. Helhedsplanen rummer ca. 1.200 boliger og beskriver principper for bebyggelsen. Boliger opdeles i naboskaber med 25-50 boliger i form af række-, klynge-, gårdhavehuse, helårshavehuse, tiny houses, villaer og etagehuse. I den første etape udvikles bl.a. 120 boliger med filmmanden Peter Aalbæk som idémand og ildsjæl. Den nye bydel skal udvikles over de næste 20 til 25 år.

Hvad sker der, hvis man sætter 30 helt almindelige danskere til at tegne og opføre deres eget rækkehus? Det er essensen af et eksperiment, som Roskilde Kommune sammen med et tværfagligt rådgiverteam bestående af Vandkunsten, Nordiq Group, Foldschack Advokater, Cowi samt Anne Romme og Morten Birk Jørgensen fra KADK har sat i gang i den kreative bydel Musicon. ’Urbant Selvbyg’, som er navnet på projektet, er udviklet efter tysk og hollandsk forbillede, hvor særligt Baugruppen er et velkendt fænomen. ’Urbant Selvbyg’ indgår i Realdania og Statens Kunstfonds ’Boliglaboratorium’.

Rækkehuse er som boform særligt gode til at skabe et fællesskabsfølelse, og danner ofte basis for forskelige former for bofællesskaber. Ca. 69 procent af beboerne i bofællesskaber bor således i rækkehuse. Fungerer rækkehusbaseret bofællesskab altid godt eller er der faldgruber, man helst skal undgå? Hidtidige erfaringer - best- og worst case scenarier. Hvordan forbinder man beboernes individuelle ønsker til indretning og udearealer mm. med behov for fællesregler, husorden etc.