Kolding: Nye store projekter

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Visioner

Kolding er en af landets mest attraktive byer, hvad angår bosætning og byen nyder godt af sin gode placering i Trekantområdet hvad angår erhvervsudvikling. Hvilke visioner og prioriteter har kommunen for Kolding nu og i fremtiden? Hvordan vil man sikre byens vækst, og hvilke muligheder er der for bosætning, erhverv, uddannelse og infrastruktur i kommunen? Hvordan udnytter man synergi og samtidig differentierer sig fra Vejle, Fredericia og Horsens?

10.00 Marina City: Status og kommende udvikling

Planerne om at skabe en ny bydel "Marina City" på sydsiden af Kolding Fjord har været længe undervejs. Den tidligere lokalplan og VVM-rapport med tilhørende tilladelser blev i 2022 og 2023 ophævet af 2 klagenævn. Gennem det seneste år er der blevet udført tests og vurderinger af anderledes uddybnings- og anlægsmetoder, og nu er der godt gang i processen med at få udarbejdet et nyt plangrundlag. Marina City vil rumme et bolig- og havnemiljø samt en marina, som bliver den største udenfor hovedstadsområdet med 1.000 bådpladser.

10.15 Kolding Å bydelen: Status og kommende udvikling

Kolding Å området betragtes som et af Koldings mest attraktive udviklingsområder. Ideen er at binde bymidten, Campus-området og havnearealerne sammen med boliger, byrum, erhverv og gå- og cykelforbindelser. Visionen har bl.a. omfattet 300–500 boliger og en samlet ramme på ca. 30.000–45.000 kvm ny byudvikling. Projektet har været i udbud en gang tidligere, men da det vindende konsortium trak sig, skal projektet udbydes igen.

10.30 Andre konkrete planer og projekter

Konkrete planer og projekter i Kolding. Hvordan udmøntes visionerne for Kolding i den konkrete planlægning? Infrastrukturudvikling. Kolding Bymidte til 160 millioner kr. En industripark mellem Kolding og Vamdrup? Nye udstykninger. Nye lokalplaner.

10.45 Kaffepause
11.20 Boligmarkedet

Kolding oplever en betydelig tilvækst i befolkningen. Ifølge Kolding Kommunes udkast til en ny Kommuneplan vil Kommunens boligbehov for de næste 12 år svare til samlet godt 4.920 boliger. Hvordan kommer befolkningsudviklingen på den ene- og nye byudviklingsprojekter med flere nye boliger på den anden side til at påvirke boligmarkedet i Kolding i de kommende år? Hvem flytter til byen, og hvilke typer boliger efterspørger køberne: familieboliger, huse, rækkehuse, single- og studieboliger, bofællesskaber, luksusboliger? Hvilke områder er attraktive og hvilke halter efter? Og hvordan er prisudviklingen?

Mette Hjære , Projektchef og ejendomsmægler, MDE, Home

Sandra Lykke Nielsen , Ejendomsmægler, MDE - Daglig leder, Home Kolding

11.45 Erhvervsmarkedet og investeringer

Hvordan udvikler sig Koldings erhvervsmarked: kontorer, butikker, logistik og udlejningsboliger? Priser, efterspørgsel, og afkast. Kolding er et attraktivt sted for ejendomsinvestorer. Relativt høj befolkningstilvækst over en længere periode samt de meget høje priser i de helt store byer får investorerne til søge mod Kolding og andre Trekantsbyer. Efterspørgslen retter sig både mod eksisterende ejendomme og ejendomsprojekter. Hvilke ejendomme og hvilke projekter efterspørges af investorer? Hvordan kommer ejendomsmarkedet i Kolding til at udvikle sig?

René Neesgaard , Direktør, Colliers Trekantområdet, Colliers International Danmark A/S

12.10 Erhvervshavnen: Kommende udvikling på 555.000 kvm

Efter meget debat synes det nu som om erhvervshavnens fortsatte drift er sikret på et 555.000 kvm stort areal. Hvilke planer har havnen for sin fortsatte drift - er der plads til nye investeringer i industri og logistik? Og hvad med Falck-grunden, der også er ejet af Kolding Havn?

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost

Baggrund

Kolding oplever en positiv befolkningsudvikling, hvor byen rundede 63.645 indbyggere i 2025, hvilket placerer den som Danmarks 8. største by.

For hele kommunen, der bl.a. også omfatter de attraktive bosætningsbyer Christiansfeldt, Vamdrup og Lunderskov forventes en stigning i befolkningen fra 95.907 primo 2025 til 100.782 indbyggere primo 2037.

Den voksende befolkning skaber både grobund og behov for flere attraktive boliger. Især er der behov for flere rækkehuse og etageboliger, som der skal bygges omkring 20 procent flere af, så de udgør 1/3 af den samlede nybyggede boligmasse.

Indtil 2030 forventer man også, at der skal opføres flere ungdomsboliger og, især, ældreboliger, hvor seniorbofællesskaber er en af topprioriteterne.

Koldings beliggenhed centralt i landet og med god adgang til motorveje samt en driftig erhvervshavn gør den attraktiv for udviklere af kontor, butik og logistikejendomme. Kolding Kommune planlægger nye erhvervsområder bl.a. i Bramdrup Nord samt i Kolding Syd. På sigt skal også  industrihavnen udvides.

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

Afholdes 8. oktober 2026
Klokken 09.00 - 12.40
: Endnu ikke fastsat,…Endnu ikke fastsat, Kolding, , 0



Deltagere

Colliers International Danmark A/S

René Neesgaard

Guldfeldt A/S

Anders Nøhr

Home

Mette Hjære

Home Kolding

Sandra Lykke Nielsen

STARK Kolding

Anders Bilstrup
Martin Løhde

Andre konferencer

Tilmeld dig her