Jylland: Datacenter-byggeri - 3 millioner kvm

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Overblik - datacentre + planer og byggerier 2026-2030

Der er 50 datacentre i Danmark og en lang række er i planfasen eller i byggeri. Hvor opføres byggerierne - hidtil har Aarhus og Københavns-området stået for de fleste mindre datacentre, mens de store opføres i Jylland og i mindre grad på Fyn. Hvad bliver kravene fremover til datacentrene, for udfordringen er både de enorme grundarealer på 300.000-1 million kvm og desuden skal der enten opføres private kraftværker eller ske en voldsom udbygning af det offentlige elnet, store kraftværker, sol- og vindparker. Hvordan bliver godkendelsesprocesserne ændret og speedet op.

10.00 Hvad er vigtigt for udviklingen af et datacenter?

De vigtigste trin i udvikling af et datacenter. Tilgængelighed af strøm og fiber. Tidlig inddragelse af entreprenør og leverandører. Design. Hvordan indhenter man den fornødne viden på udstyr og komponenter i de tidligere faser af datacenterprojektet. Samarbejde med lokale aktører. Andre udfordirnger og hvordan man løder dem.

10.25 Miljøpåvirkning: Myndighedsproces

Myndighedsprocessen i forbindelse med etablering af datacentre er kompleks og en flertrins proces, der involverer en række godkendelser, tilladelser og høringer fra både statslige og kommunale myndigheder. Gennemgang af myndighedsprocessen med baggrund i konkrete, aktuelle cases.

Rikke Nørby Riber , Chefkonsulent, C7 Consulting

10.50 El til datacentre - hovedproblem. Løsninger og investeringer

Elforbruget til datacentre vil i de næste 5 år stige med 500 % og vil udgøre 25 % af Danmarks strømforbrug i 2030. For at det kan lade sig gøre skal elforsyningen følge med, der skal bygges nye kabler og transformerstationer og sol- og vindproduktion skal etableres, også direkte ved de store datacentre. Hvad kan aktørerne forvente i processen omkring tilslutning til elnettet og den nødvendige kapacitet?

11.20 Kaffepause
11.45 Datacentre som varmekilde

Datacentre producerer store mængder overskudsvarme, der bl.a. kan udnyttes ved at blive ført ind i fjernvarmesystemet til opvarmning af boliger. En politisk aftale fra januar 2025 har fjernet det omstridte prisloft på overskudsvarme, der hidtil har hindrer en bredere udnyttelse af overskudsvarmen til opvarmning. Er der nu fri bane for en storstilet udnyttelse af overskudsvarmen? 

Jesper Koch , Analysechef, Dansk Fjernvarme

12.10 Den arkitektoniske udformning af datacentre

Hvilke arkitektoniske krav og udfordringer stiller datacentre? Hvordan kombinerer teknisk funktion med arkitektonisk udtryk? Og hvordan får man dem til at føje sig ind i omgivelserne? Bæredygtighed, integration med lokal fjernvarme- og elforsyninginfrastruktur, dialog med offentlige institutioner og lokalaktører. Nye datacenterdesigns: modulære, underjordiske, eller undervandsløsninger.

Thomas Bonde-Hansen , Kreativ direktør, Arkitekt MAA, AFRY Architects Denmark

12.35 Datacentret til 25 milliarder kr. i Varde bliver Danmarks største

På en 1,7 millioner kvm store grund ved Krageris, nord for Varde og 40 km vest for Billund bygger atNorth et datacenter der med sine 250.000 kvm skal være Danmarks største. Den enorme varmeudvikling fra computerne skal anvendes til at opvarme 400.000 kvm drivhuse, som den svenske projektudvikler WA3RM vil opføre. atNorth ejes af en af verdens største kapitalforvaltere, som kommer med finansieringen af datacentret, som vil koste 25 milliarder kr. Finansieringen af de 400.000 kvm drivhuse er på plads gennem den svenske Vinga Group, som kommer med 8 milliarder kr til at bygge 3 projekter som WA3RM er i gang med. Varde kommune laver nu lokalplan.

13.00 Spørgsmål og afslutning
13.05 Frokost

Baggrund

Der vil blive bygget 3 millioner kvm datacentre i Danmark i de kommende år til en samlet pris af 300 milliarder, da behovet stiger markant. 

Heraf går 50 % til grundkøb og byggeri, altså 150 milliarder kr: Et datacenter koster 100.000 kr per kvm.

Der er allerede 50 datacentre i Danmark, varierende fra 7.000 kvm til 200.000 kvm, samlet 1,5 million kvm til en værdi af 150 milliarder kr.

Der er 3 store udfordringer for byggeriet af nye datacentre:

* Tilladelse til at bygge så store anlæg - de bliver stadig større. Udfordring med naboer.
* Grundarealer på 300.000-1 million kvm og med mulighed for udbygning med 100.000vis af flere kvadratmetre.
* El-forsyning. Bare de 2 største datacentre i Danmark bruger mere strøm end hele den danske befolkning.

Konferencen ser på erfaringerne fra de første 50 datacentre, der startede som små enheder, og nu er vokset til investeringer på 20-30 milliarder for de største.

Og hvordan håndteres de nye byggerier, som samtidig står i en ny sikkerheds-situation, hvor både bygninger skal sikres bedre, men ikke mindst skal deres elforsyning gøres uafhængig eller sikres med enorm batteri-back up, hvis elnettet lægges ned af cyberangreb eller direkte sabotage.

Der er stor interesse for Danmark som basisstation for datacentre for det nordlige Europa, fordi der er køligt, hvilket gør nedkøling af computerne, der udvikler enorm varme, mindre. Der er politisk og økonomisk stabile forhold. Og vind og sol er store energikilder, som giver en grøn profil til datacentrene.

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

Afholdes 9. september 2026
Klokken 09.00 - 13.05
: Endnu ikke fastsat.Endnu ikke fastsat., Detaljer offentliggøres snarest., 8000 Aarhus



Deltagere

C7 Consulting

Rikke Nørby Riber

Dansk Fjernvarme

Jesper Koch

Gottlieb Paludan Architects

Thomas Bonde-Hansen

KIBO Sikring

Michael Kähler

Niras A/S

Jesper Brigsted

Andre konferencer

Tilmeld dig her