Store landejendomme - priser, investering, udvikling og omlægning

09.00	Registrering og morgenmad
09.30	Velkomst
09.35	Investerings- og driftsmodeller for landbrugsejendomme 2026-35 Dansk landbrug står over for et generationsskifte. Den næste generation af landbrugere kan have svært ved at finansiere etableringen som selvstændig. Ekstern egenkapital er derfor interessant for landbruget, enten i form af investorer der opkøber landbrugsejendomme og bortforpagter dem, eller i form af mere aktivt ejerskab, hvor investor indgår som medejer. Investor kan også forestå driften selv evt. ved at ansætte yngre landbrugere. Vil trenden til strukturudvikling i landbruget fortsætte? – og i hvilken form? - i lyset af EU-Kommissionens forslag om indførelse af bindende støttelofter for de største landbrug i den ny fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Michael Friis Pedersen , Seniorrådgiver, Københavns Universitet
10.00	Udvikling af storbrug i Danmark Selv om landbrugssektoren er blevet effektiviseret er der fortsat en stor margen til bedre drift. Drift af storfarme. Finansieringsmodeller. Købspriser og afkast på store landbrugsejendomme og godser. Godser bliver i stigende omfang købt af ejendomsaktører og andre rigmænd. Er godser en god forretning. Frasalg af dårlig/grøn jord.
10.25	Genanvendelse af landbrugets funktionstømte bygninger Omkring 60 mio. kvadratmeter landbrugsbygninger er funktionstømte og flere af dem, som følge af manglende anvendelse, er i forfald. Omkring halvdelen har bevaringsværdige kvaliteter. Knud Erik Jørgensen , Direktør, bestyrelsesmedlem og medstifter, Danmarks Kulturarv
10.50	Kaffepause
11.20	Opkøb af landbrugsejendomme - udviklingen i markedet, prisvækst, hvem Landbrugsejendomme stiger kraftigt i pris. Banker og realkredits vurdering af markedet for landbrugsejendomme og driften. Effektive landmænd og investorer tager over. 15 % af landområder skal tages ud af drift til grøn omstilling. Hvor stor indflydelse får Grøn 3-part på køb af jord og udtagning - vil det presse priserne yderligere op på den tilbageblevne jord. Christian Schulin-Zeuthen , Indehaver, ejendomsmægler, HD, RT , Landbrugsmæglerne
11.45	Skovejendomme som investering Skove og naturejendomme, samt kombinerede skov- og landbrugsejendomme. Hvad er prisen på skov og natur? Hvad er afkast, udvikling og tilskudsmuligheder. Kan skoven blive en attraktiv investering i den grønne omstilling. Nye krav til skove med grøn omstilling. Kan skovbrug intensiveres med nye sorter og driftsmetoder. Prisudvikling på skovejendomme. Frederik Falk-Sørensen , Politisk konsulent, Dansk Skovforening
12.10	Optimering af lån: Sendte finansiering i licitation Der er store penge at spare ved at kaste et kritisk blik på sine låneforpligtelser. Hvilke muligheder for lånomlægning i forbindelse med en landbrugsejendom er der i dag i markedet? Hør om, hvordan ejeren af et stort landbrug sparede penge ved at sende sin finansiering i licitation, samt flere andre praktiske eksempler på en profitabel lånomlægning. Rasmus Haun Hansen , Finans & Strategi, Agrocura
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Staten, professionelle investorer og fonde investerer nu massivt i jord. Det spejler sig i jordpriserne, som er oppe på over 20 kr per kvm i landet som helhed.

Også udenlandske investorer køber landbrugsjord og ejer i dag 5 % af jorden. Jord er fortsat billig i Danmark i sammenligning med landbrugslande som Holland, Tyskland og England.

En anden årsag til investeringsbølgen i landbrugsejendomme er, at Folketinget vil opkøbe store dele af lavliggende landbrugs-omrdåer, for at hjælpe miljøet. Det sker i form af 3-part-aftalen, hvor der foreløbig er afsat 50 milliarder kr.

Der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjord inden 2030, og yderligere 250.000 hektar skal omlægges til skov over de næste 20 år. Det betyder at staten reelt skal købe ALLE landbrug der kommer til salg - så staten bliver nødt til at gå ud og tilbyde høje priser til landmænd der ikke planlægger at sælge. Ekspropriation (Læs: Tvangskøb) er også en reel løsning.

Dusden er landbrugsloven blevet mindre restriktiv, så loven ikke længere stiller krav om, at man som hovedaktionær skal have en landbrugsuddannelse.