Jord, godser, landbrug, skovejendomme - priser, investering, udvikling og omlægning

09.00	Registrering og morgenmad
09.30	Velkomst
09.35	Investerings- og driftsmodeller for landbrugsejendomme 2026-35 Dansk landbrug står over for et generationsskifter. Den næste generation af landbrugere kan have svært ved at finansiere en etableringen som selvstændig. Ekstern egenkapital er derfor interessant for landbruget, enten i form af investorer der opkøber landbrugsejendomme og bortforpagter dem, eller i form af mere aktivt ejerskab, hvor investor indgår som medejer. Investor kan også forestå driften selv evt. ved at ansætte yngre landbrugere. Vil trenden til strukturudvikling i landbruget fortsætte? – og i hvilken form? - i lyset af EU-Kommissionens forslag om indførelse af bindende støttelofter for de største landbrug i den ny fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Michael Friis Pedersen , Seniorrådgiver, Københavns Universitet
10.00	Udvikling af storbrug i Danmark Selv om landbrugssektoren er blevet effektiviseret er der fortsat en stor margen til bedre drift. Drift af storfarme. Finansieringsmodeller. Købspriser og afkast på store landbrugsejendomme og godser. Godser bliver i stigende omfang købt af ejendomsaktører og andre rigmænd. Er godser en god forretning. Frasalg af dårlig/grøn jord. Dan Jordy , Advokat (H) & Partner, DreistStorgaard
10.25	Omlægning: 15 % af landbrugsjorden tages væk Allerede i 2030 skal der være stats-opkøbt eller "frivillig" omlagt 5 % af det danske landbrugsareal, jævnfør Folketingets grønne 3-parts-aftale. Og der skal rejses 250.000 hektar skov på landbrugsarealer. Det er 15 % af al land-jord. Hvordan er køreplanen for den nye Danmarks Grønne Arealfond, der har 40 milliarder til opkøb. Køb af ord til at bytte med. Fondes og private storopkøb til natur. Hvordan bliver aftaler gennemført i de 19 områder der er udpeget som særlig vigtige.
10.50	Kaffepause
11.20	Opkøb af landbrugsejendomme - udviklingen i markedet, prisvækst, hvem Landbrugsejendomme stiger kraftigt i pris. Banker og realkredits vurdering af markedet for landbrugsejendomme og driften. Effektive landmænd og investorer tager over. 15 % af landområder skal tages ud af drift til grøn omstilling. Hvor stor indflydelse får Grøn 3-part på køb af jord og udtagning - vil det presse priserne yderligere op på den tilbageblevne jord. Christian Schulin-Zeuthen , Indehaver, ejendomsmægler, HD, RT , Landbrugsmæglerne
11.45	Skovejendomme som investering Skove og naturejendomme, samt kombinerede skov- og landbrugsejendomme. Hvad er prisen på skov og natur? Hvad er afkast, udvikling og tilskudsmuligheder. Kan skoven blive en attraktiv investering i den grønne omstilling. Nye krav til skove med grøn omstilling. Kan skovbrug intensiveres med nye sorter og driftsmetoder. Prisudvikling på skovejendomme. Anders Frandsen , Direktør, Dansk Skovforening
12.10	Finansiering af landbrugsejendomme Landbrugsejendomme som investeringsejendomme. Finansieringsmuligheder for landbrugsejendomme, skovbrug, boliglandbrug mm. Bent Bjerrum , Vicedirektør, udlånschef, DLR Kredit
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Staten, professionelle investorer og fonde investerer nu massivt i jord. Det spejler sig i jordpriserne, som er oppe på over 20 kr per kvm i landet som helhed.

Også udenlandske investorer køber landbrugsjord og ejer i dag 5 % af jorden. Jord er fortsat billig i Danmark i sammenligning med landbrugslande som Holland, Tyskland og England.

En anden årsag til investeringsbølgen i landbrugsejendomme er, at Folketinget vil opkøbe store dele af lavliggende landbrugs-omrdåer, for at hjælpe miljøet. Det sker i form af 3-part-aftalen, hvor der foreløbig er afsat 50 milliarder kr.

Der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjord inden 2030, og yderligere 250.000 hektar skal omlægges til skov over de næste 20 år. Det betyder at staten reelt skal købe ALLE landbrug der kommer til salg - så staten bliver nødt til at gå ud og tilbyde høje priser til landmænd der ikke planlægger at sælge. Ekspropriation (Læs: Tvangskøb) er også en reel løsning.

Dusden er landbrugsloven blevet mindre restriktiv, så loven ikke længere stiller krav om, at man som hovedaktionær skal have en landbrugsuddannelse.