Indeklima - renovering: Et kæmpeproblem

Bygningsreglementet stiller strenge krav til indeklima og ventilation for at sikre sund, frisk luft og forebygge fugtskader i både erhvervs- og boligbyggeriet. Reglerne gælder både naturlig ventilation eller mekaniske anlæg. Hvilke krav er på vej i det nye BR27 og hvad vej går udviklingen?

Andre regler og redskaber til projektering og beregning af indeklima.

For at kunne opnå status som lavenergibyggeri skal boliger, kontorer og andre rum i den type byggeri være tætte. Men den høje tæthed kan give mangel på frisk luft, fordi luften fornyes ikke ved at trække ind gennem revner og sprækker i bygningskonstruktionen eller gennem vinduer. I stedet for er 0-energibygninger typisk forsynet med et mekanisk ventilationsanlæg, hvad der kan føre til en forringet luftkvalitet og høje indendørstemperaturer om sommeren, hvis anlægget ikke virker optimalt. Dette kan resultere i utilfredse brugere, endnu mere behov for mekanisk køling og værditab for ejendommen. 

Hvordan forebygger man dårligt indeklima bedst? Hvilke ventilationsanlæg skal man bruge? Hvad er på vej af nye løsninger?

Er naturlig ventilation passé i det moderne, energieffektive byggeri, og især 0-energibygger? Arkitekturens betydning - mulige løsninger.

Tekniske målinger af indeklimaet er særligt velegnede til at kunne afdække indeklimaproblemer, som ikke sensorisk kan opfanges af brugerne. Den såkaldte indeklimatrekant giver imidlertid mulighed for at udvide målinger til også at opfatte den subjektive oplevelse af indeklimaet. Trekanten kombinerer det målte- og sandsynlige indeklima med det oplevede indeklima. De første 2 metoder er båret af tekniske analyser udført af ingeniører med ekspertise i indeklima, mens det oplevede indeklima kortlægges gennem specialdesignede spørgeskemaundersøgelser, som udformes og analyseres af antropologer.

Nicolaj Bøgh , Chef for Energi og Indeklima, Transition

En af de største udfordringer ved byggeriet i dag er at finde den rette balance mellem energi og indeklima. Problemet gør sig især bemærket ved byggeriet af lav- og 0-energihuse og bliver kun større i takt med at udbrdelsen af den type byggeri vokser. For kraftigt fokus på energibesparelser kan nemt forringe indeklimaet og gå ud over termisk komfort, luftkvalitet, adgang til dagslys samt støjniveau. Hvilke strategier er bedst til at sikre harmoni mellem energibesparelser og indeklima. Hvordan kan man bruge energisimuleringer ved både nybyggeri og renoveringer til at sikre godt indeklima? Hvordan kan man opgradere og forbedre disfunktionelle klimasystemmer?

Overophedning af bygninger er et stigende problem i et klima, der bliver stadig varmere om sommeren. Mange danske boliger og kontorer er ramt af overophedning, oftest som følge af for store vinduespartier og manglende solafskærmning. Det skaber et dårligt indeklima og kan i værste fald medføre sundhedsmæssige gener for brugerne. Hvordan forebygger man og afhjælper overophedning? Bliver klimaanlæg lige så udbredt som varmeinstallationer eller skal vi ændre vores byggevaner?

Hvilke andre klimarelaterede problemer i vore bygninger skal vi være opmærksomme på?

Sensorer til indeklimamonitorering sporer parametre som temperatur, CO2, luftfugtighed og partikler. De kan hjælpe med at identificere problemer før de udvikler sig til sundhedsrisici, og leverer datadrevet indsigt til at forbedre luftkvaliteten, spare på energien og forebygge skimmelsvamp. Hvilke typer sensorer er på markedet? Fordele og ulemper ved de enkelte løsninger.