Forsvaret skal leje, købe og bygge for 143 milliarder

Forsvaret er gået i gang med investeringer, som skal give plads til både flere soldater og udvide havne og flypladser. Efterslæbet og truslen fra Rusland betyder, at der investeres i et hidtil uset tempo. Samtidig er de traditionelle bygge-restriktioner og love fra oktober 2025 blevet sat på pause indtil 2028 for at få sat skub i byggerierne. Hvad skal der bygges. Hvad skal renoveres først.

Nedlagte militærområder er under overvejelse til at blive overtaget fra projektudviklere med henblik på renovering og nybyggeri til soldater og forsvarsanlæg. Hvad ligger bedst an. Hvor skal nye forsvarsbyggerier opføres. Hvilke eksisterende faciliteter skal udvides.  Hvor mange produktionsfaciliteter skal bygges eller ombygges til våbenproduktion. Tidsplaner for projekterne.

De danske pensionskasser viser interesse for at investere i Forsvarets bygningsmasse og nye faciliteter. Hvordan kan investeringer og samarbejder struktureres – fra OPP-modeller og længerevarende lejekontrakter til renovering og genudlejning af eksisterende kaserner – og hvilke muligheder det åbner for bygge- og ejendomsbranchen? 

Forsvaret udbyder i højt tempo både midlertidige faciliteter, såsom pavillioner, og permanente byggeprojekter. Dertil kommer renovering og udvidelse af eksisterende ejendomme - Forsvaret har 2,6 millioner kvm bygninger. Hvordan foregår udbudsprocessen og hvem må sikkerhedsmæssigt byde og hvad med medarbejderne - restriktioner og godkendelser. Hvor meget er de traditionelle EU-udbud sat ud af kraft.

Forsvaret står foran en af de største renoveringsopgaver i nyere tid: 27 mia. kr. skal investeres i at istandsætte og modernisere 2,6 mio. m² bygninger, som gennem 35 år har været markant underprioriteret. Opgaven omfatter alt fra kaserner til operative støttefaciliteter og kræver en helt ny tilgang til planlægning, kapacitetsopbygning og gennemførelse.

Du får et overblik over de åbne, ikke-klassificerede aspekter af opgaven: hvordan man arbejder med prioritering på bygningsniveau, hvilke typer anlæg der typisk trænger først, og hvilke geografiske og strukturelle hensyn der indgår i et projekt af denne størrelse. Der sættes fokus på de byggemæssige, logistiske og organisatoriske krav, der følger med, uden at gå ind i konkrete lokationer eller operative beslutninger.

Alle væsentlige havne skal nu ombygges med sikring, så de kan modstå fjendtlige udfordringer. Dertil kommer færgehavne, såsom Korsør, Nyborg, som skal tvangsopkøbes og ombygges, så de kan tage over hvis broer ødelægges. Det kan også komme til at gælde fx Middelfart og Fredericia og adgangen til Nordjylland gennem Aalborg. Planen er også at udvide skibsværfter, så vi kan bygge nyt, men nok så vigtigt servicere og renovere den voksende flåde. Hvad er planerne?