Eltilslutning: situation, problemer og løsninger for ejendomsprojekter

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Akutplanen og den nye el-lov

Kapaciteten på det danske elnet er presset til det yderste. Derfor er regeringen kommet med en akutplan, der skal prioritere fordelingen af den resterende ledige kapacitet. Som det er i dag, sker tilslutningen til elnettet i høj grad efter først-til-mølle-princippet, men fremover bliver retningslinjerne for eldistributørerne, dvs. Energinet og netvirksomhederne sat fra politisk hold. De nye regler bliver nedfældet i den nye el-lov, der kommer til at gælde fra den 12. oktober 2026. Den omhandler "Prioritering af kapacitet i elnettet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet."

Hvordan kommer den nye prioriteringsmodel til at virke. Hvem kommer først i køen og hvem kommer sidst? Hvor placeres byggeprojekter i den nye virkelighed? 

Hvor stramt bliver loven administreret - vil den give visse kunder med gode argumenter en vej uden om køen?

10.00 Hvornår kommer strømmen?

Strømtilslutning er blevet et problem for bygge- og ejendomsaktører, og et nyt usikkerhedsmoment ved projektudvikling. Hvor ligger problemet helt konkret? Er kapacitetsproblemer fordelt jævnt over Danmark - hvor er kapacitetsproblemer størst, og er der steder, hvor de ikke er så overvældende? Hvor lang tid tager en nettilslutning i de bedste og de mest belastede områder og især storbyerne? Hvad kan aktørerne forvente i processen omkring tilslutning til elnettet og den nødvendige kapacitet?

10.25 Strømtilslutning og projektudvikling

Hvad betyder den nye strømforsyningssituation for byudvikling, nye boligområder, erhvervsbyggeri og større ejendomsprojekter?

Fra lokalplan til byggestrøm – hvornår skal du som ejendomsudvikler tænke på elnettet i den nye situation?

  • Hvornår bør man undersøge netkapaciteten?
  • Kan manglende netkapacitet stoppe et projekt?
  • Hvordan bør elkapacitet indgå i køb af en grund?
  • Hvilke oplysninger bør man kræve, før man investerer?
  • Hvad betyder det for tidsplan, finansiering og projektøkonomi?
10.50 Finansiering

El-tilslutningen er blevet et nyt usikkerhedsmoment, når man ansøger om finansiering af byggeprojekter. Det er især de store bygge- og byudviklingsprojekter, der strækker sig over længere tid, der kan blive ramt, bl.a. på grund af at skiftende politiske vinde kan afgøre hvilke projekter der pludselig ikke skal have strøm - også selvom man er blevet lovet det.   

Hvad betyder strømforsyning for finansiering af et ejendomsudviklingsprojekt? Hvilke forhold tager finansieringsinstitutterne under betragtning - hvad kan forsinke- og hvad kan fremme bankens beslutning?

11.15 Kaffepause
11.45 Risiko og projektøkonomi

Elnettet og evt. svigtende eller forværrede muligheder for el-tilslutning er kommet til at veje tungere i projektøkonomien og belaster risikoenprofilen. Hvilke forhold skal man søge klarhed over i forbindelse økonomi- og risikostyring i et ejendomsprojekt.

  • Hvem betaler for netudbygningen?
  • Hvad koster en forsinket tilslutning?
  • Hvem bærer risikoen, hvis kapaciteten ikke kommer?
  • Skal en udvikler kunne reservere kapacitet?
  • Kan netkapacitet blive en del af værdien af en ejendom?

12.10 Nettilslutning i praksis: Fra ansøgning til tilslutning

Ansøgning. Kapacitetsvurdering. Tilbud. Aftale. Udbygning. Tilslutning.

  • Hvad skal udvikleren levere?
  • Hvor lang tid tager de enkelte trin?
  • Hvor opstår forsinkelser?
  • Hvad kan kunden selv gøre for at fremskynde processen?
  • Hvad betyder forskellige typer tilslutninger?
12.35 Nødstrøm: En løsning her og nu

Mens markedet tidligere var præget af mindre generatorer til private, er vi i dag vidne til en betydelig stigning i efterspørgslen på større nødstrømsanlæg fra virksomheder og offentlige institutioner for at for at sikre kontinuerlig drift i tilfælde af strømsvigt. Batterier og strømgeneratorer. Regler for opstilling.

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost

Baggrund

Elnettet er blevet en flaskehals og køen af projektudviklere der venter på eltilslutning kan forventes at vokse eksplosivt i den kommende tid.

I alt står der for øjeblikket projekter i kø, som skal bruge 8 gange Danmarks nuværende el-produktion. Det er den største kø der findes i Europa.

Regeringen er kommet med en akutplan, der skal prioritere fordelingen af den resterende ledige elkapacitet. Som det er i dag, sker tilslutningen til elnettet i høj grad efter først-til-mølle-princippet, men fremover bliver retningslinjerne for eldistributørerne, dvs. Energinet og netvirksomhederne sat fra politisk hold

Det ubehagelige for byggeprojekter i den nye lov er dog, at skiftende politiske vinde og ministre kan beslutte hvilke projekter der pludselig ikke skal have strøm - også selvom man er blevet lovet det.

Og det er gift for store byggeprojekter, der jo udvikles over flere år. 

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

Afholdes 2. februar 2027
Klokken 09.00 - 12.40
: KosmopolKosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K
Pris: 2.965 kr. ekskl. moms.

Tilmeld dig her