SOLCELLER: På bygninger - nye regler og løsninger

Fra 2026 bliver det nemmere for kommuner og regioner at sætte solceller op på offentlige bygninger, da kravet om at udskille anlægget til et særskilt selskab fjernes, og de undgår modregning i deres bloktilskud. Fra 2026 kommer der også krav fra EU om at der skal etableres solceller på nye offentlige byggerier og projekter. De nye krav er formuleret i et bygningsdirektiv, EPBD, Energy Performance of Buildings Directive. EUs bygningsdirektiv er endnu ikke indarbejdet i dansk lovgivning, men det skal være indført i den nye byggelov, samt bygningsreglement BR 25. Begge forventes at træde i kraft i maj 2026.

Birgitte Eskildsen , Dansk Solcelleforening

Solceller, der er indbygget i byggematerialer, BIPV, er endnu kun et nicheprodukt, men teknologien udvikler sig hurtigt – både i effektivitet, æstetik, farvepalette og anvendelighed – og udfordrer den klassiske forståelse af, hvordan solenergi kan indpasses i byens bygninger. Konkrete eksempler fra tætte byområder og storskalaprojekter med skærpede krav stilles det centrale spørgsmål: Er bygningsintegrerede solceller blevet en nødvendig brik i fremtidens by- og energiplanlægning? Oplægget giver et praktisk indblik i:

• Forskellen på påmonterede solceller (BAPV) og bygningsintegrerede løsninger, BIPV
• Hvor integrerede solceller giver arkitektoniske og planmæssige fordele – og hvor begrænsningerne udelukker applikerede løsninger
• Samspillet mellem arkitektur, lokalplaner, teknik, statik, klimaaftryk og borgeraccept
• Markedets modenhed: økonomi, priser og realistiske business cases
• Hvor udviklingen bevæger sig hen de kommende år – og hvad det betyder for bygherrer, rådgivere og kommuner

Rune Gitz-Johansen , Produkt- og Udviklingschef, Solartag

Mikkel Karlsson , Administrerende direktør, Solartag

En gruppe borgere eller virksomheder kan gå sammen om at producere og dele grøn energi, typisk solenergi. Gennem fællesskabet kan man producere, forbruge og dele elektricitet lokalt for at reducere afhængigheden af det kollektive elnet og opnå en mere forudsigelig elpris. Dette muliggør fælles investeringer i solcelleanlæg, hvor overskudsstrømmen kan deles eller sælges. Oprettelse. Jura. Finansiering og støttemuligheder. Konkrete eksempler.

Betina Wichmann , Advokat, senior director, Bruun & Hjejle

Fra 2025 gives der ikke længere direkte tilskud til selve etableringen af solcelleanlæg gennem Erhvervspuljen. Der er dog afsat en specifik pulje til solceller på etageboligbygninger. Hvilke andre muligheder for at finansiere solcelleanlæg på bygninger er der? Skattemæssige fordele ved investering i solceller. Drift og leasing.

Troels Victor Hørlyck Bech , Associate, advokat, Kromann Reumert

Solcelleanlæg på tage øger risikoen for brand og brandspredning i tilfælde af brand. Hvordan undgår man brand i solceller og hvordan undgår man brandspredning, hvis der alligevel opstår brand?

Helene Mai Anisimov , Projektleder, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI

Nye regler tvinger ejendomsejere til at indtænke solceller i deres energiløsninger. Men den største risiko er ikke at vente for længe med at installere et solcelleanlæg — det er at gøre for lidt. De fleste solcelleprojekter på erhvervsbygninger er designet ud fra en enkelt simulering og installeret af en leverandør, der går videre til næste kunde. Resultatet: anlæg der underperformer i årtier, uden at nogen opdager det. Hvordan optimerer man et solcelleanlæg? Konkrete cases og eksempler på forskelle er mellem et standard-design og et optimeret design — i ydeevne, i kroner og i tilbagebetalingstid.

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard , Ejer, Risskov Teknik og Solar

Mikael Kjærgaard , Stifter og ejer, Risskov Teknik og Solar