Byggeri på kommune- og stats-ejendomme

09.00	Registrering og morgenmad
09.30	Velkomst
09.35	Overblik - kommunernes ejendomme og deres tilstand Hvor mange bygninger og grunde ejer kommuner? Hvad er kvaliteten og brugsmulighederne? Udnyttes de effektivt? Hvad skal der investeres i bygninger og anlæg i de førstkommende år? Hvordan vil EUs nye krav til energirenovering påvirke udviklingen? Vil der blive åbnet for det statslige loft for investeringer i kommunale bygninger?
10.00	Køb og salg af kommunale ejendomme Kommunerne ejer 60.000 ejendomme med i alt 31 millioner kvm bygninger - en del er overflødige eller umoderne bygninger. Med et øget fokus på bæredygtighed, energi-optimering og kvalitets-omgivelser for personale og brugere, samles aktiviteter på færre og bedre kvadratmetre. Derfor bliver stadig flere ejendomme sat til salg. Hvordan får man accept fra ansatte og brugere i areal-optimerings-processen. Ændring af lokalplaner så ejendommene kan sælges til ny type brug (bolig, kontorer, butikker). Den effektive salgsproces - forbehold, krav og løsninger.
10.25	Salg af grunde - 1.3 milliarder kvm Kommunerne ejer 1,3 milliarder kvm grundarealer, som især blev købt i 60erne- og 70erne, for at kunne udvikle byerne. Det skete med penge fra den statslige Jordfordelingsfond, som blev oprettet i 1960 (og officielt nedlagt i 2007). Mange arealer har idag en lokalplan eller ligger blot hen, ofte fordi byrådene ikke ved de ejer dem - kommuner betaler ikke ejendomsskat, så arealerne dukker ikke op i budgetterne. Kommuner ved især storbyerne er begyndt at sælge ud af grunde. Hvordan skal salg af grunde gribes an, så det styrker den lokale udvikling. Gælder de 20-20-30-40 år gamle lokalplaner. Prissætning af grundarealer. Salg af enkeltparceller og til projektudviklere. Partnerskaber mellem kommuner, kommunale selskaber og projektudviklere og investorer.
10.50	Kaffepause
11.20	EUs nye krav til energirenovering af kommunernes ejendomme I slut-2025 skal der udpeges de første ejendomme i kommunerne, som skal leve op til EUs nye direktiv. Og frem til 2030 skal der fortløbende udpeges 3,9 millioner kvm ejendomme der skal energirenoveres op til Niveau B - det vil kræve investeringer på +50 milliarder kr. Hvor skal pengene komme fra - staten, EU, kommuner, pensionskasser. Lettes anlægsloftet? Kommer pensionskasser ind med investeringer? Bliver Sale-lease-back igen accepteret i større grad? Hvornår kommer krav og udbud?
11.45	Udbud af kommunale bygninger og grunde - sælger- og køber krav Kommuner er underlagt skærpede betingelser når der udbydes bygninger og grunde - for at undgå vennetjenester. Hvordan planlægges et udbud. Hvad kræver Udbudsbekendtgørelse? Udbudsrunden. Hvordan sikrer en kommune, at udbuddet ikke vindes af problematiske aktører? Hvordan sikres, at investor eller projektudvikler vil samme vej som kommunen? Hvordan sikrer investor og projektudvikler, at ejendommen kan udvises efter planen, og ikke stoppes helt eller delvist af offentlig tumult eller klager i årevis? Anette Kusk , Advokat, DAHL Advokatpartnerselskab
12.10	Finansiering af kommunale og regionale investeringer Kommuners og regioners primære finansieringskilde er KommuneKredit – en særlig dansk, foreningsbaseret og ikke-profit-drevet model. Hvordan fungerer KommuneKredit, og hvad adskiller den fra bank- eller pensionskassefinansiering? Hør om regler, gråzoner og muligheder, når kommuner og regioner skal låne- eller leasingfinansiere projekter. Repræsentanter fra Kommunekredit og bank deler deres erfaringer og giver indblik i, hvad netop deres organisation kan tilbyde. Guðrið Weihe , Chef for Eksterne Relationer, KommuneKredit Visti Nielsen , AL Sydbank
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Kommunale ejendomme står foran investeringer på mere end 100 milliarder kr i de kommende år.

Der er 60.000 kommunale bygninger fordelt på 31 millioner kvm - og 1,3 milliarder kommunalt-ejede grundarealer.

Kommunerne har mange bygninger, som ikke længere er effektive at drive eller er umoderne.

Der bruges 15 miliarder i vedligeholdelse - uden penge til driftsoptimering og udvikling:

Personale og brugere har større krav end tidligere til kvalitet og indretning.

Der kommer nu et nyt EU-direktiv fra slut-2025, der stiller skarpe krav om energirenovering af kommuenes bygninger.

Kommunerne er bundet af anlægslofter, men der bliver nu åbnet op for nye finansieringsmuligheder, både generelle og til specifikke opgaver.

Konferencen ser også på begrænsninger og løsningsmodeller for de kommunnale ejendomme - hvad må man indenfor kommunalfuldmagten. Hvor kan der hekses med af modeller. Samarbejde mellem private aktører og kommuner - offentlig privat partnerskab eller fælles udviklingsselskaber.

Grunde

Kommuner og regioner ejer store grundarealer, opkøbt for årtier siden med henblik på byudvikling. Langt hovedparten ligger hen og er ikke en del af kommunernes udvikling, da kommuner og regioner ikke selv må være projektudviklere.

Hvordan kan disse arealer komme i spil.