Alment boligbyggeri i København for 16 milliarder

Baggrund

Der er knap 60.000 almene boliger i København, men med lange ventelister og en nettotilflytning på over 1.000 indbyggere pr. måned kan antallet ikke leve op til efterspørgslen. Det påbegyndte byggeri af almene boliger vil stige med 25 procent i 2018 ifølge en prognose fra Byggefakta, og det vil betyde investeringer for 16 milliarder. Det er en stigning på 41 procent siden 2017. 
 
Der skal bygges i alt 8.200 almene boliger i København frem mod 2025 og de nye planlovsregler giver mulighed for, at 25 procent af boliger i de nye byudviklingsområder bliver almene boliger. Derfor bygges der nu alment overalt i de nye byområder som Nordhavn, Sydhavnen og Ørestad. Den nye tendens er, at de almene boligselskaber og private bygherrer samarbejder omkring konkrete projekter og udvikler hele byområder, hvor de private aktører kan bidrage med andre kompetencer og sørge for mere mangfoldighed i den sociale sammensætning af beboere.
 
Den almene boligsektor udgør omkring 20 procent af den danske boligmasse, og særligt den store boligmasse af alment boligbyggeri fra 1940’erne og 1950’erne står i dag over for omfattende renoveringer og fremtidssikring i form af bl.a. byggetekniske tiltag som lejlighedssammenlægninger, øget tilgængelighed, energiforbedringer og gentænkning af udearealer. Udgifterne til fremtidssikring skønnes at løbe op i 169,2 milliarder kr. ifølge Landsbyggefonden.
 
En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut af renoveringsprojekter viser, at de almene boligbebyggelser bliver væsentligt mere attraktive, får en mere blandet beboersammensætning og bliver løftet socialt efter en renovering. Ved at etablere forskellige boligtyper og øge tilgængeligheden i boligerne, styrker man mangfoldigheden i de almene boliger ved at tiltrække nye beboergrupper til området.
 
I marts 2018 kom regeringen med sin såkaldte ’ghettoplan’, der skal styrke denne tendens. I programmet lægger regeringen op til "gennemgribende fysiske forandringer af ghettoområderne" og har sat 12 milliarder kr. af ud af den samlede ramme på 21 milliarder kr. Pengene skal bruges til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026. Der er ifl. regeringen plads til at fastholde det høje niveau frem mod 2030. Regeringens initiativ understøtter en proces, der allerede er i gang, og som under alle omstændigheder vil fortsætte i den kommende tid. En massiv renoveringsbølge har nu stået på i flere år, og flere almene boligselskaber er allerede begyndt at rive de utidssvarende boliger ned.
 

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Social renovering
Mennesker har forskellige baggrunde, behov og prioriteter, og for at imødekomme disse kræves konceptudvikling og forskellige strategier for boligudviklingen i byen. Formålet er at skabe dialog mellem det menneskelige perspektiv og arkitekturen i alment boligbyggeri, så man kan skabe sammenhæng mellem sociale behov, lokal identitet og områdets fysiske rammer. Hvordan understøtter man et socialt samspil mellem de forskellige brugergrupper? Hvordan stimulerer man ejerskab og socialt engagement, og hvordan tænker man det sociale ind i udviklingen af boligområder?

Ofri Earon , Arkitekt MAA phd, Rambøll

10.00 Byudvikling i Tingbjerg
Boligorganisationerne fsb og SAB v/KAB er i gang med at udarbejde en omfattende og ambitiøs byudviklingsplan for Tingbjerg, der skal sikre, at Tingbjerg én gang for alle bliver fjernet fra den såkaldte ”hårde ghettoliste”. Byudviklingsplanen indledes med nye boliger og serviceerhverv på Lille Torv ved indgangen til Tingbjerg og med åbningen af Tingbjerg Kulturhus i september 2018. Implementering af byudviklingsplanen vil over de kommende år betyde nybyggeri ca. 1.000 af nye private, boliger og et nyt plejeboligcenter. Derudover skal Tingbjerg bindes sammen med byen med ny, forbedret infrastruktur samt nybyggeri af nye daginstitutioner og serviceerhverv i området omkring Tingbjergs hovedgade Ruten. Endelig skal skolen have et løft. De første boliger forventes at stå klar i 2021. Hvordan ser de omfattende planer for området ud, og hvilken betydning vil det få for et fremtidigt Tingbjerg?

Pia Nielsen , Direktør, FSB

10.25 Fra belastet til attraktivt boligområde: Hvilken betydning har en renovering for beboerne?
Gyldenrisparken på Amager gennemgik 2006-2014 en omfattende renovering af bygninger og udearealer, hvilket ændrede området fra belastet til attraktivt med markante forbedringer for de 1.000 beboere.  På en række forskellige områder som beskæftigelse, indkomst, dagtilbud og uddannelse er der sket store fremskridt efter renoveringen. Ventelisterne på en lejlighed er steget fra to til fire måneder til 20 år. 95 procent af de unge mellem 15 og 17 år fortsatte på en ungdomsuddannelse i 2017. I 2013 var tallet 82 procent. Samtidig tager nabolagets forældre nu flittigt deres børn med til områdets legepladser. Det viser helt tydeligt, at det er blevet mere attraktivt både for de eksisterende beboere og for potentielle tilflyttere at bo i området. Eksemplet understøttes af en evaluering af 11 almene boligbebyggelser fra SBI og Landsbyggefonden, der bl.a. viste at gennemgribende renoveringer og etablering af forskellige boligtyper samt øget tilgængelighed, styrker mangfoldigheden i de almene boliger ved at tiltrække nye beboergrupper til området. Hvilke greb kan man bruge for at renovere og opgradere et område? Hvordan var renoveringen af Gyldenrisparken med til at forbedre beboersammensætningen og beboernes liv? Og hvad med de ressourcesvage beboere?

Jacob Hangaard , Økonomisk konsulent, Dansk Byggeri

10.50 Kaffepause
11.20 I fremtiden er det almene kvarter et helt bysamfund
Fremtidens almene boligområder vil blive udviklet til at være hele bysamfund med mange flere funktioner, end vi ser i dag. Udviklingen er allerede i gang flere gange, og man ser flere og flere kombinationsbyggerier med private boliger, almene boliger, butikker, caféer og erhverv bygget sammen i samme kompleks. Bysamfundene kan også rumme offentlige institutioner som f.eks. børnehaver og levende byrum. Udviklingen vil også komme til at påvirke beboersammensætningen, og vil derved leve op til ønsket om blandede befolkningsgrupper med mennesker af alle aldre og samfundslag. I dag er beboerne i almene boliger typisk unge, enlige eller seniorer. De almene boliger må ifølge dansk lovgivning ikke være over 115 kvm, og det kan skræmme nogle familier væk. Men nye tendenser hos lejerne viser, at det ikke mere er størrelsen på en familiebolig, som er vigtigst, men at bysamfundet og omgivelserne også har stor betydning. Hvordan arbejder man med at gøre almene boligområder til hele bysamfund? Og hvilken betydning får det for beboerne, området og byen?

Charlotte Nørbak , Byggechef, Domea

11.45 Almene seniorbofællesskaber
Der er stor efterspørgsel på seniorbofællesskaber og eftersom hver fjerde dansker vil være over 65 år i 2040, vil behovet sandsynligvis blive større. Undersøgelser viser, at 80.000 overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste 5 år. Pt. står i gennemsnit 28 ældre på ventelister til hvert af de 7.000 seniorbofællesskaber, der eksisterer i Danmark i dag. Realdania har i partnerskab med både private og almene partnere været med til at udvikle nye typer af bofællesskaber for seniorer rundt omkring i landet, blandt andet i Aalborg og Albertslund. Hvordan griber man arbejdet an med at etablere et bofællesskab for seniorer, så det også er tidssvarende for fremtidens seniorer? Er det tid til at udfordre, at der altid skal være et fælleshus, og hvad er tidsplanerne for projekterne?

Mette Margrethe Elf , Projektchef, Realdania

12.10 Rammeaftale om almene boliger på Frederiksberg
I den tætte by kan det være en udfordring at etablere flere almene boliger, løsningen kan være enten såkaldt infill-byggeri eller tagboliger. I Frederiksberg Kommune har man indgået en rammeaftale med de almene boligselskaber, som skal skabe 97 nye almene boliger i kommunen. Kommunen bidrager med 22 millioner kr. som grundkapital i projektet ”Fælles ansvar for den socialt bæredygtige by”. AAB opfører 44 tagboliger i afdelingen Lindevangshave, mens Lejerbo etablerer 27 tagboliger på Platanvej og 11 på Peter Graus vej. Foruden tagboligerne etablerer Lejerbo også 15 almene rækkehuse. I projekterne på Platanvej og Peter Graus Vej ligger der også en ambition om at begrønne byen samtidig. Hvordan ser rammeaftalen og projekterne ud, og hvilke øvrige planer er der for almene boliger på Frederiksberg? 

Nikolaj Bøgh , Formand for Bolig- og Ejendomsudvalget, Frederiksberg Kommune

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost
Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

De kommer også

COWI

Jana Eger Schrøder
Anders Richelsen

COWI A/S

Annette Andersen
Peter Schjørmann Thorsen

Dansk Byggeri

Jacob Hangaard

Domea

Charlotte Nørbak

DOMUS Arkitekter a/s

Jesper Ingemann Mogensen
Peter Jerichau
Henrik Hansted Jensen

Ejend. Aps af 27/11-1983

Nanna Høgsberg Kristensen

Frederiksberg Kommune

Nikolaj Bøgh

FSB

Pia Nielsen

Innovater A/S

Mahad Farah

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Økonomi

Johanne Fabricius
Thea Dam

Mangor & Nagel A/S

Søren Stoustrup
Claus Smed Søndergaard
Max Møller

Nordea, Real Estate København

Henrik Storm Jeppesen

Orbicon

Pia Wallbohm

Rambøll

Ofri Earon

Realdania

Mette Margrethe Elf

RUBOW arkitekter

Britt Nemmøe

SOLARLUX Scandinavia AB

Sonny Curtis

VIBO

Michael Skov
Sif Abel
Iben Lehm

Willis Towers Watson

Jan Linde

Windoor Danmark A/S

Jesper Larsson
Michael Jensen
Carsten Christiansen

Andre konferencer

Tilmeld dig her