0-energibygninger: Konkrete løsninger

Byggeri af 0-energibygninger er i det store og hele fortsat i et forsøgsfase. Mangel på efterprøvede løsninger gør projekteringsvasen besværlig og hele projektet omkostnigsfuld. De største problemer ved 0-energibyggeri i dag, hvad teknologi og projektering angår Løsninger - den kommende udvikling. Hvad skal man vide som henholdsvis investor, udvikler, rådgiver om 0-energibygninger?

For at kunne opnå status som lavenergibyggeri skal boliger, kontorer og andre rum i den type byggeri være tætte. Men den høje tæthed kan give mangel på frisk luft, fordi luften fornyes ikke ved at trække ind gennem revner og sprækker i bygningskonstruktionen eller gennem vinduer. I stedet for er 0-energibygninger typisk forsynet med et mekanisk ventilationsanlæg, hvad der kan føre til en forringet luftkvalitet og høje indendørstemperaturer om sommeren med utilfredse brugere, øget behov for mekanisk køling og værditab for ejendommen. 

Hvordan forebygger man dårligt indeklima bedst?

Spare eller producere energi er et klassisk dilemma, som der endnu ikke er fundet noget almengyldigt svar på. Etablering af energiproduktion kan være ganske bekostelig og det er ofte billigere at spare 1 kWh end at producere 1 kWh. Derfor er det vigtigt at undersøge bygningens energibehov og varmeeffektivitet før man tager beslutning om evt. installering af solcellepaneler mm.

De mest rentable strategier. Hvornår er henholdsvis energibesparelser eller produktion den bedste løsning? Og hvad med centralvarme - er den en overset joker i energispillet?

Arkitekturens betydning for bygningernes høje energiperformance. Arkitekturen er en af de afgørende forudsætninger at et 0-energibygning lykkes, og det er her at en af de største økonomiske risici for projektet ligger. Problemer kan ligge i både materialevalg, for store glasarealer, dårlig solafskærmning, kuldebroer og forkert placering af bygningen i forhpld til sol, vind og skygge.

Konkrete eksempler på de gode og dårlige arkitektløsninger.

Et 0-energibygning kan være, og ofte er, spækket med tekniske installationer, såsom solceller, batterier, varmepumper, udluftning og klimaanlæg, centralvarme mm. Det er ikke altid en nem opgave at få instillationerne til at arbejde sammen. Hvordan sikrer man det optimalt? Hvornår skal de bruges, og hvornår skal de ikke bruges? Hvad sker der på teknik- og installationsmarkedet og hvad vej går udviklingen?

Markedet bevæger sig fra fokus på energiforbrug til fokus på hele bygningens livscyklus, fordi en bygning kan være energineutral i drift, men stadig have et højt klimaaftryk fra materialerne. Derfor den øgede fokus på de energirigtige byggematerialer, der også kommer til at afspejle sig i lovgivningen omkring byggeriet.

Fordele og ulemper ved brugen af bl.a.:

• Lavemissionsbeton.
• Træbaserede konstruktioner.
• Genbrugsmaterialer.
• Livscyklusanalyser, LCA

Betydningen af driftsfasen i 0-energibyggerier kan være noget overset, men i virkeligheden er driften lige så vigtig eller endda vigtigere end projekteret energiforbrug og ofte en forudsætning for, at de planlagte energirammer overholdes. Mange bygninger lever ikke op til deres beregnede energiforbrug på grund af forkert opsætning eller mangelfuld / manglende vedligeholdelse af de ofte komplekse varme-, køling-, styrings- og overvågningssystemer. Også brugeradfærden kan være årsag til at bygningen "underperformer" energimæssigt.

Hvordan sikrer man den optimale drift? Er intelligente kontrolsystemer løsningen?