0-energibygninger

EU-direktivet kræver, at nye offentlige bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2028, mens alle nye bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2030. I Danmark forventes kravene indarbejdet gradvist i BR27 og efterfølgende opdateringer frem mod 2030. Dette betyder, at nybyggeriet gradvist skal bevæge sig fra lavenergibygninger til bygninger, der i praksis skal være næsten klimaneutrale i driften.

0-energibygninger er bygninger med meget lavt energiforbrug og ingen direkte CO2-udledning fra fossile brændsler på selve bygningen. Nybyggede huse i Danmark er i dag lavemissionshuse, der ligger tæt på, men oftest en del over 0-emissionsgrænsen. Vil den lille forskel blive accepteret i henhold til de nye regulativer? Hvornår er en bygning en 0-energibygning ifl bygningsreglementet?

Bliver BR 27 det nye målestok for alt energieffektivt byggeri? I hvor høj grad tager de nye regler hensyn til omkostninger ved byggeriet? Hvordan implementerer vi reglerne, så de kan munde ud i kosteffektive projekter?

Forventet videreudvikling af reglerne.

De banebrydende 0-energibyggerier i Danmark kan betegnes som eksperimentbyggerier. Det betyder fremfor alt, at forberedelsestiden og projektfasen bliver meget lange, fordi en masse alternative løsninger skal tænkes igennem og det er begrænset med standardløsninger og andre gennemprøvede fremgangsmåder, hvad energistrategi, projektering, byggeprocessen, konstruktion, materialeanvendelse, teknik og drift mm angår. Dette gør 0-energiprojekter dyrere og kan gå ud over projektets rentabilitet. 

Hvor langt er der fra de bygninger, vi bygger i dag til 0-energibygningerne? Had bliver de næste skridt på vejen fra eksperimentbyggeri til standardbyggeri nu, byggeriet af 0-energibygninger bliver et krav? Hvilke udfordringer og dilemmaer står man overfor, når man skal bygge i 0-energiklassen?  Kan man tale om det "nye sorte", hvad byggeriet af 0-energihuse angår? Hvad fungerer bedst i praksis i lyset af hidtidige erfaringer - så vi kan bygge hurtigere, billigere og mere effektivt?

De største udfordringer ved opførelse af 0-energibygninger er typisk: teknisk kompleksitet, fugt- og indeklima på grund af meget tætte konstruktioner, mekaniske ventilationsanlæg, der er et krav for at sikre sundt indeklima, CO₂-udledninger fra byggematerialer - især stål og beton, samt mangel på certificerede data og standarder for genbrug af materialer.

Hvad er teknisk muligt i dag og hvor er vi henne i 2037? Hvad bringer de kommende 10 år af nye løsninger?

Det er vigtigt at have en klar energistrategi helt fra starten af projektet. Hvad vil man opnå og hvilke midler skal man bruge? Opgaven er svær i den herskende virvar af løsninger og muligheder. Som udgangspunkt er det nødvendigt at sikre en fornuftig balance mellem hhv. varmebesparelser og -produktion. Jo mere reducerer man energibehov ved effektiv isolering og klimaskærm, des mindre behov er der for at producere energi, og omvendt.

Hvordan vælger man den optimale metode? Hvad er økonomisk mere favorabelt - spare energi eller producere energi?

Energiproduktion sker ved solceller på taget, varmepumpe eller fjernvarme. Som regel spiller solceller en stor rolle i 0-energihuse, hvor et typisk 0-energihus vil have et solcelleanlæg, der er dimensioneret til at producere mindst det samme antal kWh, som huset forventes at forbruge på årsbasis. Brug af batterier. Kan man opnå 0 uden solceller? Styring af varme, ventilation og belysning baseret intelligent bygningsautomatik.

0-energi- og lavenergibygninger er dyrere at opføre, fordi opførelsen er forbundet med højere startomkostninger som følge af en længere forberedelses- og planlægningsproces; kræver tykkere isolationsmaterialer og installation af solcellepaneler eller andre tekniske anordninger til varmeproduktion, udluftning og overvågning af bygningens funktioner. Samtidig må man ikke glemme energiforbrug, vedligeholdelse og de øvrige driftsomkostninger.

Cash-flow fra ejendommen er fortsat den betydeligste faktor i forhold til finansiering. Men det lave energiforbrug kan være en fordel i forhold til at udnytte muligheder for lån finansieret med grønne obligationer.

Hvad er relevant set fra en banks perspektiv, når man skal skaffe finansiering til 0-energibyggeri?

Carsten Træholt Frie , Leder Ejendomsfinansiering, Erhverv, Jyske Bank

UN17 Village opført i 2023 i Ørestad er et af Danmarks mest ambitiøse byggerier, hvad energieffektivitet angår. Byggeriets samlede areal på 35.000 kvm kommer til at bestå af 5 forskellige karréer, designet til at fungere som 0-energibygninger, der hver især prøver nye løsninger af. Stort fokus er bl.a. på genbrugsmaterialer og integration af vedvarende energikilder. Forberedelserne til byggeriet har taget i mere end 2 år. Bl.a. er ca. 300 bæredygtighedstiltag blevet vendt og drejet, og godt 200 af dem er nået igennem nåleøjet. På denne baggrund er der udarbejdet et katalog med godt 200 løsninger. Løsningerne er prioriteret efter hvor meget bæredygtighed man opnår for pengene, og kan bruges som et inspirationsverktøj for andre 0-energiprojekter.

Bygherren er Urban Partners, mens Sweco Architects er arkitekt. CG Jensen er totalentreprenør, ventilationsentreprenør er Pro Ventilation og John Jensen VVS Installationer er valgt som VVS-entreprenør. El-installationerne håndteres af El:Con Storkøbenhavn.

De vigtigste erfaringer man har gjort mht. forberedelses- og projekteringsprocessen, genbrugsmaterialer og integration af vedvarende energikilder, samt opførelsen og driften af de 5 karréer - omkostninger og energieffektivitet.

Hvilken løsning vil man vælge næste gang, man opfører en 0-energibygning?

Realdania By & Byg er sammen med projektpartnerne projektpartnerne MT Højgaard og HD Lab i gang med en række eksperimentale byggerier af 0-energi boligbygninger i 5 etager. Projekter med navnet MiniCO2 Etagehusene startede i 2020 og varer frem til 2027, hvor det sidste af de i alt 6 huse bliver færdigt. For alle ejendomme i projektet gælder det, at de skal produceres med tilgængelige materialer og metoder og inden for et gennemsnitligt anlægsbudget. Et af byggeprojekter fokuserer på anvendelsen af digitale samarbejdsmodeller, som alle parter i byggeprocessen følger. Det gør processen kortere og mere effektiv i både forberedelses- og i byggefasen og dermed betydelig billigere.