0-energibygninger

EU-direktivet kræver, at nye offentlige bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2028, mens alle nye bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2030. I Danmark forventes kravene indarbejdet gradvist i BR27 og efterfølgende opdateringer frem mod 2030. Dette betyder, at nybyggeriet gradvist skal bevæge sig fra lavenergibygninger til bygninger, der i praksis skal være næsten klimaneutrale i driften.

0-energibygninger er bygninger med meget lavt energiforbrug og ingen direkte CO2-udledning fra fossile brændsler på selve bygningen. Nybyggede huse i Danmark er i dag lavemissionshuse, der ligger tæt på, men oftest en del over 0-emissionsgrænsen. Vil den lille forskel blive accepteret i henhold til de nye regulativer? Hvornår er en bygning en 0-energibygning ifl bygningsreglementet?

Hvilke regler, grænseverdier for 0-energihuse, krav til CO₂-udledning, Livscyklusvurdering-LCA mm kommer der i den nye bygningsrelement BR27? Hvordan tænkes reglerne ført ud i livet? Bliver BR 27 det nye målestok for alt energieffektivt byggeri?

I hvor høj grad tager de nye regler hensyn til omkostninger ved byggeriet? Hvordan implementerer vi reglerne, så de kan munde ud i kosteffektive projekter?

Forventet videreudvikling af reglerne.

De banebrydende 0-energibyggerier i Danmark kan betegnes som eksperimentbyggerier. Det betyder fremfor alt, at forberedelsestiden og projektfasen bliver meget lange, fordi en masse alternative løsninger skal tænkes igennem og det er begrænset med standardløsninger og andre gennemprøvede fremgangsmåder, hvad energistrategi, projektering, byggeprocessen, konstruktion, materialeanvendelse, teknik og drift mm angår. Dette gør 0-energiprojekter dyrere og kan gå ud over projektets rentabilitet. 

Hvor langt er der fra de bygninger, vi bygger i dag til 0-energibygningerne? Had bliver de næste skridt på vejen fra eksperimentbyggeri til standardbyggeri nu, byggeriet af 0-energibygninger bliver et krav? Hvilke dilemaer står man overfor, når man skal bygge i 0-energiklassen? Hvad fungerer bedst i praksis i lyset af hidtidige erfaringer - så vi kan bygge hurtigere, billigere og mere effektivt? Kan man tale om det "nye sorte", hvad byggeriet af 0-energihuse angår? Og hvad er på vej?

0-energi- og lavenergihuse er dyrere at bygge fordi de som regel er forbundet med en længere forberedelses- og planlægningsproces, kræver tykkere isolationsmaterialer og installation af solcellepaneler eller andre tekniske anordninger til varmeproduktion, udluftnig og overvågning af bygningens funktioner. Og man må ikke glemme energifirbrug, vedligeholdelse og de øvrige driftsomkostninger?

Hvordan går man til værks med 0-energiprojekter ud fra økonomisk synsvinkel? Hvad skal man overveje: Anlægsøkonomi vs. totaløkonomi og Hvor lang tid frem skal man se? Hvad virker og hvad virker ikke, når omkostninger skal minimeres?

Hvordan påvirker de forskellige tiltag ejendomsværdi og evt. lejeniveau?

En banks synsvinkel.

UN17 Village opført i 2023 i Ørestad er et af Danmarks mest ambitiøse byggerier, hvad energieffektivitet angår. Byggeriets samlede areal på 35.000 kvm kommer til at bestå af 5 forskellige karréer, designet til at fungere som 0-energibygninger, der hver især prøver nye løsninger af. Stort fokus er bl.a. på genbrugsmaterialer og integration af vedvarende energikilder. Forberedelserne til byggeriet har taget i mere end 2 år. Bl.a. er ca. 300 bæredygtighedstiltag blevet vendt og drejet, og godt 200 af dem er nået igennem nåleøjet. På denne baggrund er der udarbejdet et katalog med godt 200 løsninger, der på forskellig vis adresserer UNs 17 verdensmål. Løsningerne er prioriteret efter hvor meget bæredygtighed man opnår for pengene, og kan bruges som et insspirationsverktøj for andre 0-energiprojekter. 

De vigtigste erfaringer man har gjort mht. forberedelses- og projekteringsprocessen, samt opførelsen og driften af de 5 karréer - omkostninger og energieffektivitet.

Hvilken løsning vil man vælge næste gang, man opfører en 0-energibygning?

En omfattende transformation af en undervisningsbygning fra 1967 på DTU har opnået de højeste bæredygtighedscertificeringer og var finalist til Renover Prisen i 2025. Renoveringen af DTU Bygning 208 blev færdiggjort 2024. Projektet er et eksempel på, hvordan eksisterende bygninger kan opgraderes frem for at blive revet ned.

Hvilke særlige problemer er der tale om ved renovering af bygninger? Hvordan løser man dem? Hvor tæt på 0-energistandarder er de renoveringer af ejendomme, vi udfører i dag i Danmark?

Realdania By & Byg er sammen med projektpartnerne projektpartnerne MT Højgaard og HD Lab i gang med en række eksperimentale byggerier af 0-energi boligbygninger i 5 etager. Projekter med navnet MiniCO2 Etagehusene startede i 2020 og varer frem til 2027, hvor det sidste af de i alt 6 huse bliver færdigt. For alle ejendomme i projektet gælder det, at de skal produceres med tilgængelige materialer og metoder og inden for et gennemsnitligt anlægsbudget. Et af byggeprojekter fokuserer på anvendelsen af digitale samarbejdsmodeller, som alle parter i byggeprocessen følger. Det gør processen kortere og mere effektiv i både forberedelses- og i byggefasen og dermed betydelig billigere.