Et nyt datacenter på 100.000 kvm byggeri skal ligge mellem Nordjyllandsværket på Halsvej ved Limfjorden i den nordlige udkant af Aalborg.
Alborg Kommune skriver:
"Planforslag forventes godkendt ultimo 2026."
Datacentret ligger i tilknytning til stærk el-infrastruktur (Læs: Det er ofte et prbolem at elnettet ikke er gearet til det enorme strømfrobrug).
Derfor er der foreslået en placering ved Nordjyllandsværket tæt på Norbis Park og det kommende energilandskab Aalborg, bestående af vindmøller og solceller.
Datacentret kommer til at bestå af bygninger på hver 20.000 kvm og en 20.000 kvm transformatorstation.
Grunden er på 550.000 kvm og ejes af, som driver landbrug og har en række vindmøller på området.
Det er ingeniørfirmaet WSP og AK83 Arkitekter der har udarbejdet de første skitser og ansøgt kommunen om tilladelse. Se mere HER.
Dyrt
Et datacenter koster normalt 100.000 kr per kvm, så med 100.000 kvm er det et samlet projekt til 10 milliarder kr.
En række internationale datacentre er allerede opført eller på vej i Danmark. I alt 3 millioner kvm byggeri.
Det skyldes 5 ting:
* Stabilt samfund.
* Stabilt elnet - og hvis det ikke er på plads sørger det statslige Energinet, at det anlægges.
* Fjernvarmeværker, gartnerier eller store virksomheder kan aftage den enorme varmemængde som datacentrene udvikler.
* God miljøprofil med solcelleparker og vindmøller.
* Koldt vejr, så der skal bruges mindre køling til de store computersystemer.
Konference om datacentre
Den 10. december afholdes en konference om udvikling af datacentre, se det HER.
