Wagner Ejendomme investerer 250 millioner kr. i 2 boligbyggerier på Godsbanen i Aalborg med henholdsvis 56 og 62 lejeboliger.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Wagner Ejendomme
Direktør
Sven Wagner
T: +45 9632 1661
E: sw@wagneradm.dk
Ifølge Nordjyske sætter Wagner Ejendomme nu gang i byggeriet af 2 boligejendomme i udviklingsområdet Godsbanen i det centrale Aalborg.
I første omgang bliver ejendommen Godsbanen 7 færdig. Den rummer 56 lejligheder fordelt på 6 etager og står klar til indflytning den 1. september 2016. Godsbanen 7 kommer til at ligge i nær relation med Jernbaneparken, foran den lille plads der danner overgang mellem Jernbaneparken og Campustorvet. Lejlighederne får en gennemsnitsstørrelse på 70-92 kvm.
NB! Aalborg investerer 51 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 26. janaur 2016.
På Jyllandsgade 10 opføres 62 lejeboliger i et byggeri, der får facade ud mod netop Jyllandsgade, hvor den indtil videre aflyste letbane skulle have kørt. Ejendommen på Jyllandsgade ventes klar til indflytning i slutningen af 2017.
Wagner Ejendomme råder over en nordjysk ejendomsportefølje til en værdi af 1 milliard kr. Porteføljen består af 40 ejendomme med 200 boliglejemål og 106 erhvervslejemål, men i de kommende år vil selskabet fokusere på markedet for lejeboliger.