Fredensborg VVS-Teknik har betalt en bøde på 1 million kr. for at have koordineret tilbud med en konkurrent på 5 byggeprojekter. Bødens størrelse er nedsat på grund af særlige forhold.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Kommunikationschef
Hanne Arentoft
T: +45 4171 5098
Fredensborg VVS-Teknik har vedtaget en bøde på 1 million kr. for overtrædelse af konkurrenceloven, hvor Fredensborg VVS-Teknik har koordineret tilbud på byggeopgaver med en konkurrent. Sagerne mod konkurrenten er endnu ikke afsluttet.
- Fredensborg VVS-Teknik har udvekslet og koordineret oplysninger om priser og andre vilkår med en konkurrent i forbindelse med tilbud på 5 byggeprojekter. Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, som både skader byggebranchen og bygherrerne, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.
NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber. Kurset afholdes d. 6. september 2017.
Bødens størrelse afspejler, at Fredensborg VVS-Teknik har samarbejdet om sagens afgørelse. Der er desuden lagt vægt på virksomhedens betalingsevne, og på at 3 af sagens 5 forhold er begået, før straffen for overtrædelser af konkurrenceloven blev skærpet den 1. marts i 2013. I øvrigt er bødens størrelse fastsat ud fra overtrædelsens grovhed og varighed samt virksomhedens omsætning.
De 5 byggeprojekter, som er omfattet af sagen, ligger alle i københavnsområdet. Det drejer sig om: Vibenhus Skole, boligbyggeriet "Domea Følager", den nye krydstogtsterminal samt 2 projekter på Nørre Gymnasium.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indledte i 2015 en efterforskning af sagen efter at have fået et tip. Siden anmeldte Konkurrencerådet sagen til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet(SØIK) med henblik på strafferetlig forfølgelse.