Kommunerne har skreget i årevis på mere fleksible regler for byggeri ved kysterne, men når det kommer til stykket er det kun Vordingborg Kommune der har bedt om at flytte et sommerhusområde til byzone.
Kontakt
Erhvervsstyrelsen
Ken-Martin Ito Bruun
kenbru@erst.dk
Det er et 11.000 kvm sommerhusområde ved Kostræde Banker mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde.
Området ligger i direkte tilknytning til byen Kostræde Banker med eksisterende bebyggelse i byzone mod syd og sommerhusområde mod nordøst. Området henligger delvist ubebygget som markareal og delvist matrikuleret med en enkelt bebyggelse.
Erhvervsministeren inviterede med frist den 1. december 2019 landets kystkommuner til 2. ansøgningsrunde om at overføre eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone.
Men Bolig- og Planstyrelsen har kun modtaget ansøgning om et område fra Vordingborg kommune.
Baggrund
Planloven har siden 2017 givet mulighed for, at landets kystkommuner kan ansøge om overførsel af eksisterende sommerhusområder til byzone.
Den daværende erhvervsminister inviterede landets kyskommuner til 1. ansøgningsrunde i 2017.
Dette resulterede i bekendtgørelse af et landsplandirektiv, som muliggjorde overførsel af specifikke sommerhusområder i 4 kommuner: Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Og det har Vordingborg nu benyttet sig af.