Region Midtjylland skal have tilbagebetalt honorarer på 57 millioner kr fra Rambøll, som havde byggeledelsen på byggeriet af Regionshospitalet Gødstrup. Derudover har en voldgiftsret frifundet regionen for Rambølls krav om yderligere honorarbetaling.
Rambøll er også blevet dømt til at dække Region Midtjyllands eventuelle tab, hvis det under en senere voldgiftssag mellem Region Midtjylland og en entreprenør, måtte vise sig, at retten til dagbøder er tabt på grund af fejl i varslingen.
Rambøll findes dog ikke at være erstatningsansvarlig for selve forsinkelsen af hospitalsbyggeriet og frifindes derfor for Region Midtjyllands erstatningskrav på andre 57 millioner kr.
- Vi er selvfølgelig tilfredse med, at vi er blevet frifundet for ansvar for selve hospitalets forsinkelse. Samtidig er vi dog uforstående overfor, at vi skal tilbagebetale et så stort honorarbeløb, siger Ronni Holm Dam, landechef for Rambølls byggeriforretning i Danmark.
Se mere HER.