Ny plan skal bane vejen for 8.000 kvm stort boligprojekt i 4-5 etager på Fordgrunden i Slagelse.
En ny lokalplan skal bane vejen for et projekt med 85 boliger på hjørnet af Smedegade og Rosenkildevej i Slagelse. Hjørnegrunden, der ejes af Slagelse Motor Compagni, har været anvendt til forhandling af Fordbiler siden 1920’erne, og har også tidligere huset en benzintank.
I forbindelse med gennemførelsen af lokalplanen vil hele den eksisterende bebyggelse med udstillingsbygninger og værksteder blive nedrevet, mens en eksisterende parkeringskælder med 44 parkeringspladser bevares.
Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 27. januar 2022.
Lokalplanen giver mulighed for 8.350 kvm bebyggelse, hvoraf 8.000 kvm vil være boliger, mens der bliver mulighed for kontorerhverv i stueetagen.
"Randbebyggelsen kan opføres i op til 4 etager med et antal penthouselejligheder som en 5. etage. Bygningerne skal opføres med mindre forskydninger i gadelinjen og i et varieret farvevalg. Samtidig skal der være en variation i døre og vinduesformater, der understøtter en karakter af enkelthuse i en gadelinje", fremgår det af lokalplanforslaget.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i Slagelse besluttede den 7. juni at sende lokalplanforslaget i offentlig høring.