På et 185.000 kvm stort areal vil en forening etablere ny bydel med 300-400 bæredygtige boliger.
Ifølge VAFO.dk blev foreningen Bæredygtig bydel i sommeren 2022 stiftet. På et 185.000 kvm stort areal mellem Høgsholtvej og Hover Kirkevej vil foreningen etablere en ny bydel med 300-400 boliger, skriver avisen.
Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.
- Boligerne i den nye bydel skal være forskellige. Maks-størrelsen vil formentlig lande på 130 kvadratmeter, men flere af boligerne vil være meget mindre; der skal være mulighed for forskellige boformer, for eksempel seniorboliger, ungdomsboliger, boligforeninger og tiny houses, siger Niels Reiter fra foreningen til VAFO.dk.
Aktuelt ligger arealet i landzone, men foreningen forventer, at kommunen inden for få år vil integrere området i byzone. Foruden boliger har foreningen også en vision om, at en række mindre virksomheder vil etablere sig i den nye bydel.