Svenske LEB System er blevet købt af Unik System Design, der selv blev opkøbt af den hollandske kapitalfond Main i 2023.
LEBs ejendomssystem bruges især i den svenske offentlige sektor, såsom Stockholms Kommune og Malmø Kommune, plus større private ejendomsadministratorer og foreninger. Virksomheden er baseret i Stockholm og har 22 ansatte.
Systemet bruges til at administrere 120 millioner kvm fordelt på 51.000 bygninger og der faktureres 11 milliarder kr.
Opkøbet er Uniks første siden kapitalfonden Main Capital Partners blev majoritetsejer i september 2023.
- LEB System markerer Uniks første opkøb i ambitionen om at blive en førende europæisk softwareaktør inden for ejendomsadministration, siger Wessel Ploegmakers, Head of Nordics hos Main Capital Partners.
Hvem er Unik System Design
Unik System Design udvikler IT-løsninger til bolig- og ejendomsadministration. Virksomheden har 200 medarbejdere i Vejle, Aalborg, København og Warszawa.
Hvem er Main Capital Partners
Hollandske Main Capital Partners er software-investor i Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Schweiz, Norden og USA med aktiver for 45 milliarder kr under forvaltning.
Main har 85 medarbejdere og har investeringer i 50 softwarevirksomheder med 15.000 medarbejdere.
Konference om Ai i ejendom
Den 29. oktober afholdes en konference om kunstig intelligens i ejendom og byggeri. Se den HER.
