Byrådet i Sønderborg har vedtaget en ny plan for udvikling af et 5,5 millioner kvm område i Vollerup øst for Sønderborg. Her bliver der plads til 500 boliger og 2 millioner kvm grunde til erhverv.
Kontakt
Sønderborg Kommune
post@sonderborg.dk
Helt tilbage i 2011 blev der lavet en Helhedsplan for udvikling af området, der ligger i den sydøstlige del af Vollerup mod Hørup. Den er nu blevet revideret og byrådet har den 30. april godkendt den nye plan.
Der kan nu sættes gang i den overordnede byggemodning med veje, rundkørsler og stiforbindelse ud til supercykelstien langs Omfartsvejen. Den del er opdelt i 5 faser til en samlet pris af 70 millioner.
- Vi har i mange år set, at der kan sælges bolig-områder i Vollerup og Hørup, derfor er den langsigtede plan om yderligere byggegrunde i Vollerup og Hørup den helt rette, siger borgmester Erik Lauritzen.
Til boligområdet er der afsat 3,5 millioner kvm grunde, hvor der kan bygges i niveauet 500.000 kvm rækkehuse og villaer. På erhvervsarealet kan der bygges op til 1 million kvm.
Se mere HER.