I løbet af weekenden bliver Valdemars Slot sat til salg for 165 millioner kr.
Fra 1678 har Valdemars Slot tilhørt slægten Juel, og ejes i dag af 12. generation, men onsdag den 17. november 2021 kunne Berlingske afsløre, at slottet nu sættes til salg.
Ejendomsmægler Asger Olsen bekræfter, at han har fået til opgave at sælge slottet for 165 millioner kr.
- Beløbet er korrekt. Vi har ikke lagt noget ud endnu, men det vil blive offentliggjort i weekenden, siger ejendomsmægleren til avisen.
Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 30. november 2021.
Slottet ejes af søstrene Louise Albinus og Caroline Fleming og har gennem længere tid været genstand for en strid mellem de 2 søstre.
Ifølge slottes egen hjemmeside fik søhelten Niels Iuel i 1678 af kongen lov til at købe Valdemars Slot til favørpris.
Slottet blev opført i 1639-44 af Christian den 4., men efter overtagelsen i 1678 indledte Niels Juel en omfattende istandsættelse af slottet og ombyggede det i barokstil, fremgår det af slottets hjemmeside.
Valdemars Slot er Danmarks største private bolig og råder over 8.000 kvm. Ifølge AvisenDanmark omfatter slottet 17 lejeboliger og knap 4,2 millioner kvm jord.