Udlejeren Urban Partners er begyndt at frasælge sine lejligheder i 2 store københavnske boligprojekter enkeltvis som ejerboliger. Det gælder The Residence på Enghave Brygge med 180 boliger og Kalvebod Huse i Ørestad med 165 boliger — tilsammen 345 lejemål, der løbende kommer til salg.
Hvornår
Ikke på én gang: En lejlighed sættes først til salg, når den nuværende lejer opsiger sin lejekontrakt. Alle nuværende lejere får tilbud om at købe den bolig, de bor i, før den udbydes til andre.
Hvorfor
Lavt udbud af ejerlejligheder og markante prisstigninger, især i København, gør det attraktivt for professionelle investorer at sælge ud frem for at leje ud.
- Vi oplever i stigende grad, at professionelle investorer vælger at frasælge boliger enkeltvis. For mange investorer giver det ganske enkelt god mening at realisere værdierne, siger kunde- og relationsdirektør Thomas Høeg Mogensen, EDC Projekt Poul Erik Bech.
Han venter, at tendensen fortsætter i de kommende år, efterhånden som flere investorer kombinerer udlejning med strategisk frasalg.
Udviklingsplaner for København
Der afholdes en konference om udviklingen af boliger i København den 19. november, se den HER.
