Der er nu udarbejdet en ny plan for den 230.000 kvm Dyrskuepladsen i Odense, som tager hensyn til flagermus - der er blevet fredet af EU.
Odense Byråd vedtog i april 2025 en lokalplan for Dyrskuepladsen, så den for alvor kan bruges til koncerter.
Planen blev af naboer indklaget til Planklagenævnet, som er øverste myndighed for lokalplaner - og dens afgørelser kan ikke ankes yderligere.
Kommunen trak sagen tilbage, for kommunens advokat vurderede, at miljøvurderingen for flagermus ikke var gennemført korrekt.
Det ville betyde, at Planklagenævnet ville underkende lokalplanen.
Derfor er en ny opdateret lokalplan (med flagermus) klar til at blive sendt i 8 ugers høring.
Idéen
Odense Kommune vil åbne for afholdelse af koncerter med op til 70.000 gæster på Dyrskuepladsen, som ligger i den sydvestlige del af Odense 2 km fra bymidten.
På området skal der kunne opføres 3.250 kvm support-bygninger - og til arrangementer må der opsættes 55.000 kvm midlertidige bygninger, scener og konstruktioner.
Baggrund
Dyrskuepladsen har været anvendt til traditionelle årlige begivenheder, såsom Det Fynske Dyrskue, men der er i de seneste år afholdt store koncerter med op til 53.000 gæster.
Se lokalplanen HER.
