Svenske Wihlborgs, Nordea Pension Ejendomme, Øens Invest og AKF vil udvikle Amager Øst, som støder op mod lufthavnen, men som har været udslidt i årtier.
Kontakt
AKF Holding
info@akfholding.dk
og Øens Invest
tine@bangerhverv.dk
og
Wihlborgs
info@wihlborgs.dk
og
Nordea Pension Ejendomme
ejendomme@nordeapension.dk
Partnerskabet skal styrke Amager Øst som en ny erhvervsmagnet, og meget symbolsk kaldes det Ny Amager.
Der skal investeres op mod 500 millioner kr med opgradering af de eksisterende ejendomme i området, og der er desuden åbnet op for tilgang af
flere partnere i projektet.
- Det er en ny fortælling om, hvad Amager Øst kan være. Jeg er selv vokset op her, og det er dybt personligt for mig at vise, at området har potentiale til at tiltrække virksomheder, skabe arbejdspladser og blive en vigtig brik i Københavns erhvervsudvikling, siger Søren Kempf Holm, der er CEO i Wihlborgs Danmark.
– Det unikke ved Ny Amager-projektet er, at 4 meget forskellige aktører har fundet sammen om en fælles vision. Det sker sjældent, siger Martin Arildslund, der er Head of Asset Management hos Nordea Pension Ejendomme.
Hver er de
Øens Invest ejes af murermester Jan Elving og Thomas Kirk Damm. Den officelle aktør i det nye projekt er deres selskab Kløverbyen, der ejer store grundarealer omkring fodboldbanerne ved Kløvermarken.
AKF er et fagforeningsejet investeringsselskab som ejer 70 ejendomme og omsætter for 1 milliard.
Wihlborgs er et svensk-ejet børsnoteret ejendomsselskab med 300 ejendomme til en værdi af 40 milliarder. Selskabet har fokus på Øresundsregionen.
Nordea Pension Ejendomme ejer ejendomme for 8 milliarder kr.