Hollandske Sundmark Farms og tyske Dansk Demetra er nogle af de udenlandske storinvestorer i landbrugsarealer i Danmark. De ejer nu knap 3 % af de 2,6 millioner hektar landbrugsjord (Læs: 26 milliarder kvm.). De udenlandske opkøb er på 61.000 hektar - 1 hektar landbrugsjord koster knap 200.000 kr.
Danmarks Statistik har nu rettet deres opgørelse, fordi den viste markant færre udenlandske ejerskaber.
Det er ikke kun kapitalfonde der køber op, også mange private landmænd, især hollandske og tyske, køber landbrug, og de er også med i det samlede tal på 12 milliarder for udenlandske køb af landbrugsjord.
Danske opkøb
Uden for Danmark har 500 danske landmænd købt jord op:
Langt de fleste investeringer finder sted i EU-lande, hvor Rumænien topper som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU var der særligt investeret i Ukraine og Rusland, før krigen stoppede nye investeringer.
Det er typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 hektar mod 79 hektar for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse henholdsvis 300 kvæg og 7.400 svin, hvilket var betragteligt over gennemsnittet, skriver Danmarks Statistik.