En 103.000 kvm store grund i Ringsted er blevet solgt il Rhenus Warehousing Solutions, der outsourcer af lagerløsninger inden for Rhenus Group med verdensomspændende markedsdækning. Virksomheden tilbyder intelligente løsninger i hele forsyningskæden, der omfatter mere end 180 lokationer i 23 lande og 4 millioner kvm lagerplads.
Grunden ligger i det nye industri- og logistiksted, Business Park Ringsted ved afkørsel 35 på motorvej E20 med en rejsetid på 45 minutter til København og Københavns Lufthavn og 60 minutter til Odense i Midtjylland. Ifølge Tina Iburg, der har repræsenteret sælger, har området et stort potentiale.
- Den nye Business Park Ringsted har potentiale til at blive en vigtig logistiklokation i Danmark og en port mellem Skandinavien og det kontinentale Europa. Derudover har området stor synlighed i forhold til motorvejen, hvor der dagligt passerer mere end 50.000 biler, udtaler hun.
Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.
Rhenus Warehousing Solutions kommer til at ligge ved siden af GLS, DSV, Esbjerg Gods og andre logistikvirksomheder, der ligesom Rhenus har fundet den centrale placering attraktiv. Ifølge Brian Steen Rolighed, der repræsenterer Ringsted Kommune og ansvarlig for grundsalget i området, har appellen manifesteret sig i efterspørgslen.
- Den centrale placering midt på Sjælland kan bidrage til, at dette område bliver det nye store transport hub i Danmark. Før vi startede salgsprocessen i slutningen af 2019, vurderede vi, at alle grunde ville være solgt i området i 2035, men det endte med kun at tage under 4 år, siger han.
Han påpeger, at den store efterspørgsel understreger vigtigheden af beliggenhed som salgsparameter i grundsalget.
- Desuden tilbyder Business Park Ringsted et grønt og imødekommende miljø med skov og klimasikring i form af naturligt dannede regnvandsbassiner, siger han.
Over de næste år bliver forbindelsen til Tyskland yderligere optimeret, da det i 2029 forventes, at Femern Bælt-forbindelsen, som forbinder Danmark og Tyskland, står færdig.