Omdannelse af bygninger står højt på København Kommunes prioritetsliste. En guide, der kortlægger processen for transformation til boliger i København, ligger nu klar.
I sommeren 2025 modtog Over Byen Arkitekter sammen med Københavns Kommune støtte fra den filantropiske indsats ”Bevar Mere” til at udvikle et værktøj, der kortlægger processen for transformation til boliger, så det bliver mere attraktivt at vælge bevaring frem for nedrivning og nybyg.
Værktøjet er nu færdigt og hedder ”Trin for Trin Guide til at fremme bygningsbevaring og transformation til boliger”. Det henvender sig til bygherrer og rådgivere, som står foran – eller midt i – de tidlige planlægningsfaser af et transformationsprojekt.
Samtidig kan kommunale sagsbehandlere bruge guiden som et fælles udgangspunkt for dialogen med bygherrer om transformationsprojekter.
Bag "Bevar Mere" indsatsen står Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og den filantropiske forening Realdania.
Partner og arkitekt Esben Thorlacius fra Over Byen Arkitekter præsenterer guiden på konferencen: Omdannelse: Fra kontor til bolig: Nye regler og erfaringer, den 24. marts 2026. Se programmet nedenfor:
