Idékonkurrencen om transformationen og byudvikling af det 274.000 kvm store gamle hospitalsområde i Odense er afsluttet. 122 vidt forskellige forslag fra ind- og udland var indsendt.
På tværs af konkurrencens 5 temaer blev der uddelt seks førstepræmier på hver 45.000 kr., mens 12 forslag fik en anerkendelse på 15.000 kr., og endelig fik de tre forslag, som flest besøgende havde stemt på, en hædrende omtale. Fagdommerne Pil Høyer Thielst, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, og Tue Hesselberg Foged, partner i Effekt, uddelte priserne.
Forslagene spænder fra konkrete nedslag og mulige nye funktioner til strategier, metoder, fortællinger og principper for den lange udviklingsrejse, som området står foran. Den inspiration tages nu med i det videre udviklingsarbejde, hvor næste skridt bliver en strukturplankonkurrence.
- De idéer, som vi nu har præmieret, har i høj grad haft øje for partnerskabets vision om at genbruge og transformere så meget som muligt, siger Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg.
Vinderne af 1. præmier er:
- Tema A - Et brokvarter formet af det eksisterende
Lad bylivet flytte ind
Atelier Lorentzen Langkilde (Kasper Lorentzen og Kristian Langkilde med Žan Majetič, Sophia Reichenberger og Konrad Piech)
- Forslaget præmieres for sin systematiske metode til at kortlægge, prioritere og aktivere eksisterende bygninger som afsæt for den videre udvikling.
Donorbyen
Nordland Arkitekter
- Forslaget præmieres for sine stærke bud på at synliggøre genbrug og åbne områdets skjulte ressourcer som en aktiv del af Nuværende OUH's identitet.
-2 Kurateret lyskunstrute i OUH's underjordiske rum
Chaos Engine Art Studio v. Magnus Fuhr
- Forslaget præmieres for at synliggøre og aktivere områdets skjulte rumlige kvaliteter gennem en enkel og stærk metode for iscenesættelse af det eksisterende.
- Tema B - Et grønt og sundt kvarter
Det grænseløse grønne
WiLLEs landskab (Ane Wille Lunde)
- Forslaget præmieres for at sætte fokus på drift, forvaltning og langsigtet ansvar som forudsætning for et grønt og sundt kvarter.
- Tema C - En levende og blandet by
Agencity Now!
Henning Larsen
- Forslaget præmieres for en ambitiøs vision om nye boligformer, fællesskaber og mere brugerdrevet byudvikling.
- Tema D - Fremtidens arbejdsplads i et dynamisk bykvarter
The Theory of the Grain of Sand
Lasse Lyhne-Hansen
- Forslaget præmieres for et visionært og tankevækkende fremtidsscenarie, der udfordrer forestillingerne om, hvad Nuværende OUH kan blive.
Hør mere om byudviklingen af den gamle Odense Universitet Hospitals grund på konferencen om ODENSE - de store projekter, den 29.10.2026 i Odense. Se programmet nedenfor:
