Thylanders direktør Bjarke Mikkelsen og direktøren for  Thylander Datacenters Anders Frich Mathiesen vurderer her udviklingen af datacentre i Danmark:

Danmark er et af verdens førende digitale samfund, og den rivende udvikling inden for AI kommer uden tvivl til at ændre størstedelen af vores jobs over de næste 5 år. Samtidig er større uafhængighed inden for energi og data en sikkerhedspolitisk topprioritet.

Vi skal bestemt ikke sælge alt vores grønne strøm til amerikanske tech-giganter, bruge enorme mængder drikkevand på køling, skabe uanede mængder af lys-og støjforurening i danskernes baghaver og overbelaste elnettet.

Men i Danmark har vi tradition for at sætte globale standarder i kritiske industrier som vedvarende energi, pharma og bioscience – det samme kan vi gøre inden for datacentre. Det giver os en unik mulighed for at styrke Danmarks sikkerhed, velstand og konkurrenceposition i en verden under hastig forandring.

Med den rette tilgang kan datacentre skabe værdi for Danmark og lokalmiljøet:
⠀⠀• Danmark kommer ikke til at producere AI-chips eller store AI-modeller, men datacentre bygget på dansk jord med dansk ejerskab kan skabe stor værdi gennem skatteindtægter, større sikkerhedspolitisk uafhængighed/sikkerhed, og konkurrencedygtighed for danske virksomheder.
⠀⠀• Ikke alle datacenterprojekter er lige. ’De gode projekter’ som skaber reel værdi for Danmark og danskerne skal prioriteres baseret på kompetencer, integrering med lokalsamfund, fremdrift og elnettets kapacitet.
⠀⠀• Med den rette placering kan datacentre spille en positiv rolle i at stabilisere et presset elnet og bidrage til at skalere produktion af grøn energi.
⠀⠀• Lukkede kølesystemer, havvandskøling og vores milde klima bevirker, at danske datacentre ikke har behov for store mængder drikkevand til køling.
⠀⠀• Datacentre kan skabe muligheder og investeringer i lokalområder udfordret af fraflytning.
⠀⠀• Overskudsvarme kan bruges til fjernvarme eller skabe ny industri og landbrug i lokalområder.

Gør datacentre til et aktiv for hele Danmark
Datacentre spiller en vital rolle i den digitale verden. Samtidig fungerer de som en økonomisk vækstmotor ved at drive cloud og AI, som sikrer produktionsgevinster på tværs af erhvervslivet. Allerede i dag er datacentre et væsentligt aktiv for dansk erhvervsliv og Danmarks samfundsøkonomi.
⠀⠀• I 2028 forventes datacentre at bidrage med 11,4 mia. kroner til BNP og understøtte 18.000 danske jobs, estimerer en rapport fra DI Digital og Danish Data Center Industry.
⠀⠀• Mange danske virksomheder er allerede leverandører til datacenterindustrien. For eksempel er datacentre det hurtigst voksende segment for Grundfos og Danfoss.
⠀⠀• Danske virksomheder har brug for lokale partnere til at opbygge en AI-strategi, der sikrer konkurrencedygtighed.
⠀⠀• Datacentre hjælper med at accelerere den grønne omstilling. Mange af vores store sol-og vindprojekter var aldrig blevet realiseret uden faste strømaftaler med datacentre.
⠀⠀• Datacentre kan skabe nye muligheder i lokalområder udfordret af fraflytning. Både direkte og afledte industrier der nyder gavn af overskudsvarme og byggeaktivitet.
⠀⠀• Ved at give danske pensionskasser mulighed for at investere i udviklingen i de rette projekter, tjener datacentre penge til danskerne som et nyt segment inden for aktivklassen fast ejendom.

Elnettet har behov for stabiliserende partnere
Man kan ikke vurdere Danmarks energibehov i forhold til vores elproduktion som ét samlet billede. I nogle områder bliver der produceret enormt meget energi, og elnettet har ikke kapacitet til at transportere det frit rundt i resten af landet.

Det er tilfældet ved Danmarks største havvindmøllepark Thor, som energikoncernen RWE driver. Strømmen leveres til den første nationale energipark, Idomlund, ved Holstebro, og lokalplanen er netop designet til at strømintensiv industri er en stor aftager, mens resten sendes gennem elnettet ud i Danmark. Lokalplanen er udviklet med stor respekt for lokalsamfundet for at begrænse lys- og støjgener til et minimum. Uden strømintensiv industri i Idomlund er Thor-projektet ganske enkelt ikke økonomisk rentabelt.

Generelt er der behov for at stille større krav til udvikling af datacentre, så de i langt højere grad bliver et aktiv end en belastning for elnet og lokalsamfund.
⠀⠀• Datacentre bør placeres tæt på eksisterende infrastruktur, såsom energiproduktion, transformere, kabler eller planlagte projekter.
⠀⠀• Datacentre bør ligge i industritunge områder, ikke i danskernes baghaver. De skal udvikles i tæt samarbejde med kommuner.
⠀⠀• Datacentre skal bygges og drives så klimavenligt som muligt, herunder bruge lukkede kredsløb til væskebaseret køling og føre overskudsvarme ud i fjernvarmenettet.

Danmark kan og skal være med på AI-bølgen
Først internettet, så smartphones og nu AI. Det er tre store teknologiske spring, som i nyere tid har skabt enorme muligheder verden over. Springene har rykket drastisk ved konkurrencen på markedet – dermed er lande og virksomheder faldet voldsomt bagud, hvis de ikke har omstillet sig hurtigt nok.

I Danmark har vi været dygtige til at digitalisere og øge produktiviteten med nye redskaber i de sidste 30 år, og nu skal vi finde vores styrkeposition inden for udrulningen af AI.

Netop datacentermarkedet rummer for mange danske virksomheder et stort potentiale. FN’s konference for handel og udvikling forventer, at det globale AI-marked i 2033 vil løbe op i 4,8 billioner USD. Det medfører, at der bliver bygget flere datacentre.

I Danmark har vi ikke forudsætninger for at producere AI-chips eller store AI-modeller, men vi har de perfekte forudsætninger for at tage del i væksten gennem datacentre, som aktuelt er flaskehalsen for udrulning af AI.

Vi opfylder alle betingelserne for en attraktiv lokation for datacentre: Vi har et veludviklet fibernetværk, politisk stabilitet, et stabilt elnet med høj andel af vedvarende energi og et mildt klima. Samtidig har dansk erhvervsliv tradition for at sætte globale standarder, og det kan vi også gøre på datacentermarkedet.

Større engagement fra dansk erhvervsliv
Datacentrenes rolle i Danmark handler ikke kun om at minimere den negative påvirkning af samfundet. Hvis datacentre skal give størst mulig værdi, kræver det, at landets erhvervsliv i stigende grad engagerer sig i udviklingen.

Det er overordnet set positivt, at udenlandske virksomheder investerer i og udvikler Danmarks digitale infrastruktur. Vi skal bevare vores gode globale partnerskaber så vi kan bevare vores indsigt i den seneste udvikling inden for teknologi og infrastruktur.

Men samtidig skal vi gribe det potentiale for større samfundsøkonomisk gevinst, som ligger i et øget dansk ejerskab, udvikling og drift. Når godt tre ud af fire datacentre er udenlandsk ejet, går statskassen glip af betydelige skatteindtægter og danske virksomheder står på sidelinjen.

Der er behov for en større andel af dansk udviklede, drevne og finansierede datacentre – også de store ’hyperscale’ projekter. Mange danske virksomheder og organisationer er allerede med helt i front som leverandører af services og komponenter, og en stærk dansk datacenterindustri vil bidrage positivt til den samlede danske digitale styrkeposition.

Derudover er initiativer som Dansk Center for AI (”DCAI”) med til at styrke vores sikkerhedspolitiske position og konkurrencedygtighed gennem større uafhængighed af udenlands AI infrastruktur.

Danske data inden for landets grænser
Motivationen for at prioritere og etablere flere danske datacentre har samtidig en væsentlig regulativ og geopolitisk dimension.

Ifølge EU-rapporten European agentic AI landscape forventes det, at markedet for agentisk AI vil vokse fra 1,3 milliarder USD i 2024 til 11,5 milliarder USD i 2030. Udbredelsen af agentisk AI i Europa er dog udfordret af, at virksomheder er i tvivl om de regulatoriske forhold – for eksempel i forhold til at benytte amerikanske AI-tjenester.

Danske og europæiske virksomheder vil unægtelig efterspørge datacentre med lokalt ejerskab. Lokale samarbejdspartnere og danskejede datacentre vil give vished og tryghed til at øge adoptionen af agentisk AI. Dermed skaber dansk ejerskab afsæt til vækst og værdiskabelse på tværs af erhvervslivet.

Samtidig vil en styrket dansk datacenterindustri have national interesse med henblik på øget datasuverænitet. Det vil give danske organisationer større kontrol med og sikkerhed omkring egne data, at de kan lagre data og drive tjenester fra datacentre, hvor der ikke er usikkerhed om konsekvenserne af udenlandsk lovgivning.

Grundlæggende er der udtalte fordele for den enkelte dansker, dansk erhvervsliv og samfundet som helhed ved at prioritere en nationalt forankret datacenterindustri.

Danmark har kompetencerne, dyb erfaring med digital infrastruktur og udtalte konkurrencefordele til at styrke sin position som datacenterland. Det kræver, at vi i langt højere grad tager ejerskab over industrien og udvikler industrien med landets interesser for øje.