I forvejen er Tetris aktive i Amagers nye bydel Ørestad, og nu udvider udviklingsselskabet aktiviteterne på øen med et projekt med 38 rækkehuse mellem Amagerbrogade og Sundby Idrætsparks store grønne arealer i den gamle del af Amager.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Tetris
Louise Leisemei Paustian
T: +45 2819 6006
E: llp@tetris.as
Tetris er efterhånden stor erfaring i boligudvikling på Amager. Det er nemlig i denne del af København, at selskabet udvikler flest boliger, og her kender man efterhånden sin målgruppen rigtigt godt.
Det er ifølge Tetris primært de unge københavnerfamilier, som ønsker at blive i byen med familien, og søger syd for Rådhuspladsen, hvor kvm-prisen ryger ned på 37-38.000 kr. per kvm, hvilket ifølge Tetris er noget af det billigeste i københavnsområdet.
NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.
Selskabets nye rækkehusprojekt hedder Skiferrækkerne og ligger på det "gamle" Amager, midt mellem Amagerbrogade og Sundby Idrætsparks store grønne arealer.
Her har Tetris udviklet nye rækkehuse, hvor det kompakte og funktionelle rækkehuskoncept fra både Radiorækkerne og Skovkvarteret i Ørestad, er videreført i Skiferrækkernes rummelige huse. I efterårsferien sættes der gang i salget af de 38 rækkehuse i 3 etager, med 3 værelser, stort køkken/alrum, stue og en lille grøn have i et bilfrit bykvarter med fokus på fællesskabet.
Det er arkitekt Trine Schneider ApS, som har tegnet rækkehusene, Rasmus Friis A/S er totalentreprenør og Living homes er mæglere på projektet.