I Skive vest for Viborg går svenske CA Group nu igang med at opføre et datacenter til 4,5 milliarder kr med egen strømforsyning.
Et datacenter koster typisk 100.000 kr per kvm, hvor halvdelen er byggeri, byggeteknik og strømforsyning, mens den anden halvdel er computere og racks.
Bygningen bliver på 45.000 kvm i 2 plan og får base i industriparken GreenLab i Skive, som er Danmarks eneste industripark med eget internt elnet drevet af en 84 MW vindmølle- og solcellepark.
CA Group har valgt GreenLab på grund af den allerede tilgængelige elektriske infrastruktur.
Svenske CA Group bygger dermed Europas første AI-datacenter, der kun kører på grøn energi.
Datacentret får en kapacitet på 100 MW – svarende til 1 milliard bærbare computere - og vil give varme-udviklingen til de øvrige virksomheder i GreenLab og til fjernvarme.
Datacentret skal stå færdigt allerede i 2027.
Hvem er CA Group
Byggefirmaet Claesson & Anderzén Group blev grundlagt i 1915 og investerer i ejendom, landbrug, infrasturktur og IT.
Selskabet har 850.000 kvm ejendom og er desuden hovedejer af Catella og er aktionær i andre ejendomsselskaber og virksomheder.
Konference om udvikling af datacentre
Udbygningen af store datacentre koncentreres nu i de områder der har plads til solparker og vindmøller, for det almindelige elnet kan ikke følge med.
Der afholdes en konference om byggeri af datacentre. Tilmelding sker HER.
