Generationsskiftet er fuldført i HHM i Hillerød, som omsætter for 825 millioner og tjener 47 millioner kr. Det er Svend Pedersen der sælger til den administrerende direktør Peter Carstensen.
Hvert år trækker Svend Pedersen 30 millioner kr ud som udbytte, så egenkapitalen er "kun" 121 milioner kr.
Overtagelsen
Efter et 5-årigt glidendende generationsskifte har den nye ejerleder og adm. direktør Peter Carstensen overtaget aktiemajoriteten i virksomheden fra tidligere ejerleder Svend Pedersen.
Peter Carstensen kom til HHM i 2013. Og i 2021 begyndte et planlagt generationsskifte mellem ham og daværende adm. direktør Svend Pedersen.
Igennem årene har de 2 haft et tæt samarbejde om udviklingen af HHM, som Svend Pedersen selv igangsatte, da han for 23 år siden overtog aktiemajoriteten og posten som adm. direktør efter stifteren Hans Henrik Mortensen – også som led i et generationsskifte. Dengang kom Pedersen fra en direktør-post i MT Højgaard.
- Købesummen er sparet op igennem de seneste 5 år i et generationsskifteselskab, så generationsskiftet er blevet gennemført uden at optage lån, siger Svend Pedersen.
Peter Carstensen overtog i 2024 ansvaret som adm. direktør efter Svend Pedersen.
Hvem er HHM
Starten var i 1969, da grundlægger Hans Henrik Mortensen købte en grund af sin far, byggede et hus og solgte det videre - køberens udbetaling var et klaver.
Hans Henrik Mortensen døde 79 år gammel i 2025.
I 1969 boomede efterspørgslen nemlig på parcelhuse, og det havde han set. Da oliekrisen ramte byggebranchen hårdt i 1973, og salget af private boliger faldt, skiftede Hans Henrik Mortensen til insitutions- og erhvervsbyggeri.
I 2004 købte Svend Pedersen sig ind efter 23 år i MT Højgaard - fra studentermedhjælper til koncerndirektør i dengang Danmarks største entreprenørvirksomhed.
