Folketinget vil betale 85 % af udgifterne til at kystsikre de mest udsatte byer og områder - og 95 % for de mere fattige kommuner. I alt afsætter Folketinget 15 milliarder kr til at bygge diger og flytte installationer højere op.

Det vurderes, at der vil komme skader for 250 milliarder kr fra stormfloder i de kommende år, hvis der ikke bygges diger og installationer flyttes højere op.

Og det er højt op: I de beskyttelsesplaner som ingeniørfirmaerne Rambøll, Cowi, Sweco og Niras udfører for kommuner og byer skal der opsættes diger i 3 m højde rundt om de mest udsatte byer og områder.

Den største udfordring er, at når der presset meget vand ind i Østersøen, så har det svært ved at komme ud igen når vinden vender.

Derfor bliver vandet presset ind over Sydfyn, byerne op mod Lillebælt og op igennem Storebælt og Øresund til København.

Hvordan

På digefronten ser ingeniørerne 4 muligheder:

* Betonmure i 3 m højde over almindlig vandstand, vælges typisk foran industrivirksomhederne, som ikke bruger havudsigten.

* Stålporte der kan skydes for eller kan køres op når vandet presser på.

* Jord-stenvolde ude i vandet i 2-3 m foran byer og villakvarterer, så der skabes et nyt naturområde som buffer mod vandet.

* Jord-stenvold i 2-3 m højde på land, hvor der er plads.

Udfordring og ballade

Kystsikringen har 4 udfordringer:

* Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen er meget langsomme til at give tilladelse til at sikre kysterne, fordi de er sat i verden til at undgå forandringer.

* Husejere der får ødelagt deres havudsigt vil protestere og anke alle tilladelser i årevis.

* Opgive områder. Det vil ikke være realistisk at sikre alle områder. Derfor vil kommuner på et tidspunkt blive nødt til at meddele at nogle områder ikke kan beskyttes.

* Dyrt: Det vil koste i niveauet 100 millioner kr at sikre Marstal, hvis man sammenligner med noge af de kommmuner og byer, som er kommet langt med ingeniør-beregninger. For resten af Ærø skal der løseligt anvendes yderligere 100 millioner kr.

Nød

Sammen med de 15 milliarder kr er der også meldt ud, at det skal være lettere at gennemføre projekter:

Det vil betyde nye lovregler, som vil blive gennemført de næste par år, så der åbnes op for ovenstående kystprojekter og muligheden for at trække projekter i langdrag med anker vil blive begrænset.

Det er nødvendigt, skriver Erhvervsministeriet, for:

"Stormfloder, vil i år 2100 komme hvert 3. år."

OG

"1 million danskere bor under 1 kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser risikerer at blive udsat for oversvømmelser fra havet."

DERFOR.

"Staten vil fremover sikre fremdrift i kystbeskyttelsen ved at fjerne barrierer og medfinansiere 85 % af anlægsinvesteringerne for projekterne."

OG.

"Det skal gøres lettere at få tilladelse til at etablere klimatilpasning" og "udvide dispensationsmulighederne."

Større støtte

For fattige kommuner "vil et bidrag på 15 procent udfordre kommunens anlægsbudget."

DERFOR.

Kommer der en model for "øget statsligt bidrag på 95 % for anlægsudgifter", dog ikke for basis-investeringer, men for de investeringer der ligger over en (endnu ikke) fastsat grænse.

Hvordan

Folketinget har nedsat en ekspertgruppe som kommer med deres anbefalinger inden sommerferien 2026, hvor efter Folketinget fastlægger fremdriften og pengene til fordeling rundt om i landet. De 15 millairder kommer til udbetaling fra 2029.

Mere

Se eksemplet Dragør, hvor man er langt med konkrete forslag. Se mere HER.

Se den nye nationale plan HER.

Se rapport om stormfloder HER.