Op til 25 % af byggematerialer går til spilde på danske byggepladser. Det er unødvendigt, viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, AAU.
Kontakt
AAU
Lea Hasselsteen
leahn@build.aau.dk
og
Jørn Sønderholm
jorns@ik.aau.dk
Send artiklen til en ven
Den viser, at CO2-udledningen for nybyggeri kan reduceres med op til 10 %, hvis der kommer styr på det store spild.
Det drejer sig særligt om tagpap, armeringsjern, gips og isolering.
Også den emballage, som materialerne leveres i eller på har stor miljøpåvirkning, primært træpaller og plast.
Forskningen viser, at der spildes fra 3-30 procent af den leverede materialemængde
- Jeg blev overrasket over, hvor høje spildprocenterne er – især for materialer som mørtel, gips og isolering Der er selvfølgelig ingen, der har interesse i at smide brugbare materialer ud, men i en travl branche sker det hver dag, siger Lea Hasselsteen Ph.d.-studerende på BUILD på AAU.
Forskningsprojektet har undersøgt materialespildet på 26 danske byggeprojekter og udviklet en metode, der gør det muligt at forudsige affaldsmængder tidligt i processen.
- Nogle af løsningerne er så simple som at kigge på de tilgængelige materialers mål, før man færdiggør tegningerne til bygningen. Tag f.eks. gipsplader, hvor der ofte er et stort spild, fordi de tilskæres til de enkelte rum.
Studiet anvender data fra 309 danske byggeprojekter siden 2007.
Se mere HER.
