Spies` moderkoncern Nordic Leisure Travel Group, NLTG har solgt 3 af sine hoteller i Grækenland til en græsk investor.
Kontakt
Spies
Spies' moderkoncern Nordic Leisure Travel Group, NLTG har den 31. juli 2024 underskrevet en aftale hvor den græske investor Premia køber de hotelejendomme, hvor NLTG's familieresorts Sunwing Kallithea Beach på Rhodos samt Sunwing Makrigialos Beach og Ocean Beach Club, O.B.C. på Kreta ligger. Købsprisen for transaktionen er ca. 839 millioner kr.
Hotellerne er nogle af Nordic Leisure Travel Groups mest populære blandt nordiske børnefamilier, der rejser med Spies, Ving og Tjäreborg. De blev bygget i 1970'erne og 80'erne af NLTG, som vil fortsætte med at drive dem gennem en langsigtet lejekontrakt.
”Handlen markerer et spændende kapitel, og vi er glade for at kunne annoncere vores nye samarbejde med Premia Properties. Ved at kombinere NLTG’s omfattende viden inden for hotelbranchen med Premia og Elias Georgiadis imponerende iværksætter-kompetencer, er jeg overbevist om, at vi vil skabe både værdi og vækst. Jeg har selv oplevet vigtigheden af samarbejde med professionelle ejendomsejere i udlandet, og jeg ser frem til at fortsætte vores græske eventyr sammen med vores nye partner”, siger Petter A. Stordalen, grundlægger og ejer af Strawberry Group.
”Vi er meget glade for at gå videre med dette strategiske træk og slå os sammen med en af de største turistvirksomheder i Europa, grundlagt og med hovedkontor i Skandinavien – og med en betydelig tilstedeværelse i Grækenland. Jeg vil gerne personligt takke Petter Stordalen, som betroede os dette meget vigtige investeringstrin for Premia Properties. Samarbejdet muliggør nye investeringsmuligheder i turismesektoren med vores nye strategiske partner”, siger Elias Georgiadis, administrerende direktør i Sterner Stenhus og formand for Premia.
”Jeg er meget positiv overfor handlen og dette strategiske partnerskab med Premia Properties. Det vil gøre os i stand til at udforske og udvikle nye koncepthoteller på et af vores absolut mest populære feriesteder. Grækenland er vores største sommerdestination, og vi ser særligt stor efterspørgsel på vores egne hotelkoncepter, både dem for børnefamilier og dem for +16 gæster. Så det er helt klart noget, vi kommer til at kigge på fremadrettet – og hvor udviklingen er rykket et skridt nærmere med denne handel”, udtaler Spies’ administrerende direktør, Jan Vendelbo.
”Denne transaktion markerer et strategisk valg for Premia Properties til at gå ind i den voksende hotelsektor i Grækenland”, siger Kostas Markazos, adm. direktør for Premia Properties.