Mange sorte penge bliver vasket hvide ved køb og renovering af ejendomme. Andre gange er det blot sorte lønninger, byggeaffald og ulovlig asbest-håndtering. Det vil fagfoeningen 3F og Dansk Industri have stoppet.
- Med et nyt brancheforum samler vi kræfterne, så myndighederne får en stærk og relevant samarbejdspartner, der både kender dagligdagen på byggepladsen og har indgående kendskab til branchen, siger Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen.
- Vi har et fælles ansvar for, at byggeriets rammer er gennemskuelige og trygge for alle. Vi vil ikke acceptere, at kriminalitet underminerer konkurrencen og skader branchens omdømme, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
3F og DI finansierer brancheforummet i de næste 4 år med 14 millioner kr.
