Onsdag den 10. oktober afholder Sophienberg Ejendomsudvikling rejsegilde på den 19.500 kvm store kontorejendom i trafikknudepunktet ved Buddinge Station i Gladsaxe. PensionDanmark har købt ejendommen for 282 mio. kr.
Kontakt
Sophienberg Ejendomsudvikling
Yderligere oplysninger:
Sophienberg Ejendomsudvikling
Direktør Niels Krag
T: 29 26 13 06
E: nk@sophienberg.com
Ejendommen bliver firmadomicil for ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard, og vil i stueetagen rumme et Kvickly-varehus.
Ét år efter at første spadestik blev taget til domicilejendommen på Buddingevej 272 i Gladsaxe, kan byggeriet nu holde rejsegilde.
Det markeres, når Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst sammen med repræsentanter fra Pension Danmark, Moe & Brødsgaard, Coop Danmark, Entreprenørfimaet Myhlenberg samt Sophienberg Ejendomsudvikling giver håndværkerne og byggeriet et par ord med på vejen og tegner fremtidsperspektiverne for den nye ejendom og for lokalområdet.
Den nye lavenergibygning på i alt ca. 19.500 kvm. er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects, og Moe Brødsgaard varetager al ingeniørrådgivning i projektet.
Bygherre er Sophienberg Ejendomsudvikling, der står for både projektudvikling og udlejning, mens opførelsen af byggeriet varetages af entreprenørfirmaet Myhlenberg i totalentreprise. Projektet er solgt til Pension Danmark for 282 mio. kr., der overtager ejendommen, når den tages i brug i forsommeren 2013.
Bygningens stueetage indeholder dagligvarebutik udlejet til Coop Danmark, mens lokalerne i det fem etagers høje kontorhus indrettes til nyt domicil for Moe & Brødsgaard. I de 8.000 kvm. kælder i to niveauer er parkeringspladser, personalefaciliteter, lagerrum og teknik.
Byggeriet vil stå klar til indflytning i forsommeren 2013.
NB - den 21. februar 2013 afholder ByensEjendom en konference om "Kontormarkedets udvikling 2014 - 2020".