Det 2.200 kvm store butikscenter blev i april 2020 solgt for 1,5 millioner kr. fra et konkursbo. Nu er planen om at omdanne det 50 år gamle center til boliger godkendt.
Kontakt
Sønderborg Kommune
Teknik- og Miljøudvalget
Udvalgsformand
Aase Nyegaard
E: any@sonderborg.dk
Da Ulkebøl-Centret åbnede i 1972, bød det på en bred vifte af butikker og servicefunktioner som dagligvarebutik, grillbar, bibliotek, frisører, banker og posthus. Omkring 25 år senere begyndte butikkerne af lukke eller flytte væk, og i 2018 lukkede de 2 sidste funktioner – Dagli’ Brugsen og biblioteket.
I april 2020 blev butikscentret samt en børnehave og en parkeringsplads overtaget af Ejendomsselskabet Grønnely, som vil bygge 46 boliger i form af rækkehuse.
- Der er mere efterspørgsel på tæt-lavt byggeri i kommunen, end udbuddet er til, så der er ingen tvivl om, at der står borgere på spring for at bo i de nye boliger, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.
Jylland: UDSTYKNING af ejendomme. Kurset afholdes den 19. november 2020.
Udvalget har netop godkendt et lokalplanforslag, som fastlægger rammerne for, hvordan området må bebygges – det vil sige med 41 tæt-lave boliger på centerområdet og 5 boliger i den tidligere børnehavebygning.
Bygningerne må kun være i 1 etages højde. Lokalplanforslaget skal endeligt godkendes af Byrådet. Kommuneplanen gav i forvejen mulighed for tæt-lavt boligbyggeri i området, så det har ikke været nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg.
- Det bliver et rigtig godt løft til området, at det tomme center erstattes af boliger og udearealer med liv. Det er naturligt, at der nu kommer boliger på arealet, da der også er boliger stort set hele vejen uden om, siger Teknik- og Miljøudvalgets næstformand, Stefan Lydal.