Køge-området og Københavns Vestegn er de 2 helt store udviklingsområder for industri- og logistikejendomme på Sjælland. Men et 3. område mellem Slagelse og Køge vokser nu markant, siger Kenneth Hansen, der er partner og erhvervsmægler i Nordicals Sjælland.
Kontakt
Nordicals Region Sjælland
4200@nordicals.dk
- Der er lav tomgang, at flere projekter er undervejs, at efterspørgslen er konstant og flere udviklere søger efter jord til udvikling. Desuden er flere megastore virksomheder på jagt efter jord på +100.000 kvm.
Coronapandemien i 2020-21 pressede markedet med stor efterspørgsel på industri- og logistikejendomme mange steder i Danmark.
- Mod vest i Slagelse har der været en konstant efterspørgsel på både lejemuligheder og projekter, mens det mod øst har stået lidt stille i en periode. Det gælder især for flere projekter mellem Køge og Vallensbæk.
- Dog er der gang i udlejningerne igen, og flere virksomheder er i markedet efter egnede ejendomme, siger Kenneth Hansen.
- Det skyldes primært, at der ikke er mange ledige industri- og logistikejendomme mod øst. Men Nordicals har for nylig har fået et 50.000 kvm stort logistiklejemål til leje i Ringsted, mens et logistiklejemål på 26.000 kvm snart bliver udbudt til leje i Køge.
Højere lejepriser
- Siden 1. kvartal 2024 er lejeniveauerne steget i niveauet 4-5 % svarende til 15-25 kr per kvm og jeg forventer yderligere stigninger i lejeniveauerne, fordi området er præget af en række gode, underliggende markedsbetingelser.
Generelt er industri- og logistikmarkedet drevet af megatrends anført af stigende e-handel.
Se konferencen om logistikejendomme HER.