En 450 kvm ejendom i 1. række til vandet ved Ajstrup Strand i Malling syd for århus, er sat til salg af Skanderborg Kommune. Grunden er på 12.000 kvm med byggeret til samlet 800 kvm, og mindsteprisen er 9 millioner kr.
Bud kan afgives frem til 4. november kl. 14.00.
Efter dialog med Aarhus Kommune vurderes ejendommen at kunne bruges til flere slags ferieformål:
* Feriekoloni
* Vandrehjem
* Hoteldrift eller Bed & Breakfast
* Ferielejligheder til udlejning
* Campinghytter.
Ejendommen kan derimod ikke bruges til sommerhus.
Anvendelsesmulighederne bygger på dialogen med kommunen, og en køber er selv ansvarlig for at undersøge, om den ønskede brug kan lade sig gøre i forhold til lokalplan, kommuneplan og byggelovgivning.
Salget sker gennem EDC, efter reglerne for offentligt udbud af kommunale ejendomme.
