Det bliver fremover politikerne der skal gribe ind mod byggeri i de områder der har "national interesse": Det er praktisk talt hele Danmark, fremgår det af en ny "Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning."
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet oversigten som er blevet endnu mere omfattende end tidligere og hvor ministre er forpligtet til at gribe ind overfor kommunernes nye udlæg til boliger og erhvervsbyggerier, hvis de støder ind i de nye udvidede interesse-områder.
Tilføjelser omfatter blandt andet:
* Havne.
* Kulturmiljøer (Læs: Geografiske områder der er karakteristiske).
* Klimabeskyttelses-områder.
* Energiparker.
* Rør og lagring af CO2.
* Lavbundsarealer.
Politisk styring
For at sikre, at det ikke er administrative medarbejderes personlige holdninger, der spejler sig i vurderinger om der må bygges, lægges beslutningerne ind under den relevante minister, så det udtrykker Folketingets holdning.
Som der står i Oversigten:
"Den 1. marts 2025 trådte en lovændring i kraft, som medførte en tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning. Lovændringen betyder, at beføjelsen til at fremsætte indsigelse mod kommuneplanforslag nu varetages af de enkelte ministre."
"Den koordinerende rolle med udøvelse af indsigelsesbeføjelsen og at indgå i dialog med kommunerne, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen på vegne af ministeren for byer og landdistrikter hidtil har haft i forbindelse med kommuneplanforslag, fremover vil skulle håndteres af de enkelte statslige myndigheder."
Se Oversigten HER.
