Virksomheder, der laver rør, vandhaner, ventiler og andre byggevarer i kontakt med drikkevand, skal søge den danske godkendelse Godkendt til DrikkeVand, GDV, senest 15. oktober. Efter årsskiftet lukker ordningen helt, fordi nye EU-regler overtager området.
Fra 1. januar 2027 træder fælles EU-krav i kraft under drikkevandsdirektivet. Fra den dato kan Social- og Boligstyrelsen ikke længere udstede danske godkendelser af byggevarer i kontakt med drikkevand, uanset hvornår ansøgningen er kommet ind. En godkendelse givet efter nytår ville stride mod EU-retten, også selv om ansøgningen lå klar i 2026.
Frister
* Sidste frist for nye ansøgninger er 15. oktober 2026. Ansøgningen skal være fuldt oplyst på den dato, ellers bliver den ikke færdigbehandlet.
* En ansøgning, der er modtaget før fristen, men mangler oplysninger ved fristens udløb, bliver ikke behandlet.
* Sager, der ikke er færdigbehandlet inden årsskiftet, får afslag.
* Fristen for fornyelser er sat til 15. november 2026.
Reglerne er endnu kun udkast.
MEN.
De sendes i høring med en usædvanlig kort frist frem til 9. oktober 2026, fordi bekendtgørelsen skal træde i kraft senest 15. oktober. Se mere her.
Bygningsreglementet for 2027
Der afholde et kursus om de væsentlige ændringer i Bygningsreglementet og Byggeloven gældende fra 2027, se program og tilmelding her.
