12 ejendomme med 6 millioner kvm jord på Sydlangeland er solgt for 40 millioner kr fra far tilsøn: Handlen fuldfører generationsskiftet på Hjortholm Gods, hvor 37-årige Christian Axel Ahlefeldt-Laurvig overtager fra den 69-årige greve Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig.
De 12 landbrugsejendomme og jorden svarer til lidt over 2 % af Langelands samlede areal. Størstedelen er landbrugsjord til planteavl, resten skov og natur, og det hele er knyttet til Hjortholm Gods.
Til Fyns Amts Avis siger Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig, der selv overtog godset i 1972:
- Jeg har fået det af min far, så derfor er det ganske naturligt, at man giver det videre.
Generationsskiftet har været undervejs siden 2023, hvor første del af overdragelsen fandt sted.
Hjortholm Gods ligger ved Fodslette på Sydlangeland. Hovedbygningen er opført i 1789.
Familien Ahlefeldt-Laurvig blev ejere i 1896, gdoset havde andre ejere i en kort periode, men blev købt tilbage i 1932.
Godset udlejer ferieboliger og hovedbygningen til selskaber og overnatning.
