Planlovens krav til fx butiksudvikling, kyster, vejstøj og oversvømmelse er blevet evalueret af Bolig- og Planstyrelsen og planlovens krav skal nu justeres og udvikles af Folketinget i løbet af 2021-2022.
Kontakt
Bolig og Planstyrelsen
planloven@erst.dk
eller
konstitueret direktør Sigmund Lubanski
slu@erst.dk
I aftalen om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev der i 2017 gennemført en lang række ændringer i planloven.
Samtidig blev naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse, klitfredning og sø- og åbeskyttelseslinjen ændret, og der blev etableret nye klagenævn på planområdet og miljøområdet. Partierne aftalte, at planloven skulle evalueres inden 1. juli 2020. Evalueringen er udskudt på grund af Covid-19 og er derfor først offentliggjort 29. marts 2021.
Evalueringen omfatter:
Evalueringsrapport på 85 sider af ændringer i planloven og naturbeskyttelsesloven plus bilag:
Bilag 1. Redegørelsesbilag - 40 sider
Bilag 2. Evaluering af planlovens regler om forebyggelse af oversvømmelse og erosion - 15 sider
Bilag 3. Servicetjek af planlovens redskaber og muligheder for forebyggelse og reduktion af vejstøj - 16 sider
Bilag 4. Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning - 39 sider
Bilag 5. Evaluering af forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 17 sider.
Se:
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/evaluering-af-planloven