Sådan bliver flyvevåbenets nye 450 millioner kvm forbudszone i det sydlige Jylland

I et nyt direktiv for Forsvarets flyvekorridorer mellem Flyvestation Skrydstrup i det østlige Jylland til Vesterhavet kommer der en række restriktioner, som skal stoppe udviklingen i det 450 millioner kvm område.

Kontakt

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

hoeringplan@plst.dk m

plst@plst.dk

Send artiklen til en ven

Der udlægges 2 flykorridorer hvor man ikke må:

* Bygge boliger eller erhverv - "friholdes for tæt bymæssig bebyggelse."

* Opsætte "konstruktioner med en højde på over 80 meter" - altså forbud mod vindmøller.

* Udlægge arealer til ny byzone.

* Give landzone-tilladelse til udstykning, hvis det giver "øget koncentration af mennesker."

* Ændre anvendelsen af bestående bebyggelse eller grunde på landet, hvis det giver "øget koncentration af mennesker."

Totalforbud og tilladelse

I praksis er det et forbud mod alt nyt, for, som der skrives, der må ikke gives tilladelse til "boliger, erhverv, skoler, børnehaver, sygehuse, institutioner, sommerhuse, hoteller, campingpladser, ferie- og fritidsanlæg og bebyggelse i det åbne land."

MEN.

Forbuddet "gælder ikke for planlægning inden for de viste byudviklingsområder." Se kortet.

Dem er der 15 af, som allerede er fastlagte.

Og lidt byggeri må man dog gerne i forbudszonen: "Kommunerne må godt give landzonetilladelse til opførelse af carporte."

Landmænd må også godt udvide deres landbrugsbygninger og boligejere må godt lave en tilbygning.

På vej

Bekendtgørelsen er i høring frem til den 26. febraur og skal efterfølgende træde i kraft til april 2026.

Se Bekendgørelsen HER.

09.30	Velkomst
09.35	Forsvarets investeringer de næste 4 år Forsvaret er gået i gang med investeringer, som skal give plads til både flere soldater og udvide havne og flypladser. Efterslæbet og truslen fra Rusland betyder, at der investeres i et hidtil uset tempo. Samtidig er de traditionelle bygge-restriktioner og love fra oktober 2025 blevet sat på pause indtil 2028 for at få sat skub i byggerierne. Hvad skal der bygges. Hvad skal renoveres først.
10.00	Hvad og hvor skal der bygges nyt eller udvides Nedlagte militærområder er under overvejelse til at blive overtaget fra projektudviklere med henblik på renovering og nybyggeri til soldater og forsvarsanlæg. Hvad ligger bedst an. Hvor skal nye forsvarsbyggerier opføres. Hvilke eksisterende faciliteter skal udvides. Hvor mange produktionsfaciliteter skal bygges eller ombygges til våbenproduktion. Tidsplaner for projekterne.
10.25	Kapital, byggeri og partnerskaber – pensionskassernes rolle i Forsvarets investeringer De danske pensionskasser viser interesse for at investere i Forsvarets bygningsmasse og nye faciliteter. Hvordan kan investeringer og samarbejder struktureres – fra OPP-modeller og længerevarende lejekontrakter til renovering og genudlejning af eksisterende kaserner – og hvilke muligheder det åbner for bygge- og ejendomsbranchen?
10.50	Kaffepause
11.20	Udbud af forsvarsprojekter Forsvaret udbyder i højt tempo både midlertidige faciliteter, såsom pavillioner, og permanente byggeprojekter. Dertil kommer renovering og udvidelse af eksisterende ejendomme - Forsvaret har 2,6 millioner kvm bygninger. Hvordan foregår udbudsprocessen og hvem må sikkerhedsmæssigt byde og hvad med medarbejderne - restriktioner og godkendelser. Hvor meget er de traditionelle EU-udbud sat ud af kraft.
11.45	Genopbygningen af Forsvarets bygningsmasse – hvordan løfter vi en opgave i historisk skala? Forsvaret står foran en af de største renoveringsopgaver i nyere tid: 27 mia. kr. skal investeres i at istandsætte og modernisere 2,6 mio. m² bygninger, som gennem 35 år har været markant underprioriteret. Opgaven omfatter alt fra kaserner til operative støttefaciliteter og kræver en helt ny tilgang til planlægning, kapacitetsopbygning og gennemførelse. Du får et overblik over de åbne, ikke-klassificerede aspekter af opgaven: hvordan man arbejder med prioritering på bygningsniveau, hvilke typer anlæg der typisk trænger først, og hvilke geografiske og strukturelle hensyn der indgår i et projekt af denne størrelse. Der sættes fokus på de byggemæssige, logistiske og organisatoriske krav, der følger med, uden at gå ind i konkrete lokationer eller operative beslutninger.
12.10	Havne og skibsværfter - sikkerhed og udvikling Alle væsentlige havne skal nu ombygges med sikring, så de kan modstå fjendtlige udfordringer. Dertil kommer færgehavne, såsom Korsør, Nyborg, som skal tvangsopkøbes og ombygges, så de kan tage over hvis broer ødelægges. Det kan også komme til at gælde fx Middelfart og Fredericia og adgangen til Nordjylland gennem Aalborg. Planen er også at udvide skibsværfter, så vi kan bygge nyt, men nok så vigtigt servicere og renovere den voksende flåde. Hvad er planerne?
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Forsvarets investeringer de næste 4 år

Forsvaret er gået i gang med investeringer, som skal give plads til både flere soldater og udvide havne og flypladser. Efterslæbet og truslen fra Rusland betyder, at der investeres i et hidtil uset tempo. Samtidig er de traditionelle bygge-restriktioner og love fra oktober 2025 blevet sat på pause indtil 2028 for at få sat skub i byggerierne. Hvad skal der bygges. Hvad skal renoveres først.

10.00

Hvad og hvor skal der bygges nyt eller udvides

Nedlagte militærområder er under overvejelse til at blive overtaget fra projektudviklere med henblik på renovering og nybyggeri til soldater og forsvarsanlæg. Hvad ligger bedst an. Hvor skal nye forsvarsbyggerier opføres. Hvilke eksisterende faciliteter skal udvides. Hvor mange produktionsfaciliteter skal bygges eller ombygges til våbenproduktion. Tidsplaner for projekterne.

10.25

Kapital, byggeri og partnerskaber – pensionskassernes rolle i Forsvarets investeringer

De danske pensionskasser viser interesse for at investere i Forsvarets bygningsmasse og nye faciliteter. Hvordan kan investeringer og samarbejder struktureres – fra OPP-modeller og længerevarende lejekontrakter til renovering og genudlejning af eksisterende kaserner – og hvilke muligheder det åbner for bygge- og ejendomsbranchen?

10.50

Kaffepause

11.20

Udbud af forsvarsprojekter

Forsvaret udbyder i højt tempo både midlertidige faciliteter, såsom pavillioner, og permanente byggeprojekter. Dertil kommer renovering og udvidelse af eksisterende ejendomme - Forsvaret har 2,6 millioner kvm bygninger. Hvordan foregår udbudsprocessen og hvem må sikkerhedsmæssigt byde og hvad med medarbejderne - restriktioner og godkendelser. Hvor meget er de traditionelle EU-udbud sat ud af kraft.

11.45

Genopbygningen af Forsvarets bygningsmasse – hvordan løfter vi en opgave i historisk skala?

Forsvaret står foran en af de største renoveringsopgaver i nyere tid: 27 mia. kr. skal investeres i at istandsætte og modernisere 2,6 mio. m² bygninger, som gennem 35 år har været markant underprioriteret. Opgaven omfatter alt fra kaserner til operative støttefaciliteter og kræver en helt ny tilgang til planlægning, kapacitetsopbygning og gennemførelse.

Du får et overblik over de åbne, ikke-klassificerede aspekter af opgaven: hvordan man arbejder med prioritering på bygningsniveau, hvilke typer anlæg der typisk trænger først, og hvilke geografiske og strukturelle hensyn der indgår i et projekt af denne størrelse. Der sættes fokus på de byggemæssige, logistiske og organisatoriske krav, der følger med, uden at gå ind i konkrete lokationer eller operative beslutninger.

12.10

Havne og skibsværfter - sikkerhed og udvikling

Alle væsentlige havne skal nu ombygges med sikring, så de kan modstå fjendtlige udfordringer. Dertil kommer færgehavne, såsom Korsør, Nyborg, som skal tvangsopkøbes og ombygges, så de kan tage over hvis broer ødelægges. Det kan også komme til at gælde fx Middelfart og Fredericia og adgangen til Nordjylland gennem Aalborg. Planen er også at udvide skibsværfter, så vi kan bygge nyt, men nok så vigtigt servicere og renovere den voksende flåde. Hvad er planerne?

12.35

Spørgsmål og afslutning

12.40

Frokost