Ærø Kommune har sat Marstal Camping og Ærøskøbing Camping til salg. Mest intereressant er, at Ærøskøbing Camping har mere end 25.000 kvm grund i byzone. De 2 campingpladser ligger direkte til havet.
Kontakt
Udbudsmaterialet kan revireres hos Campingmæglerfirmaet Hans Korsgaard på mail@hanskorsgaard.dk eller tel. 20 22 77 37.
Ærøskøbing Camping er på 33.622 kvm, men kun 5.439 kvm ligger indenfor Strandbeskyttelseslinien, mens resten er i byzone.
Det muliggør et hotelbyggeri, da Ærøskøbing mangler massivt et eksklusivt spahotel. Byen tiltrækker over 300.000 turister hvert år, som skal se den næsten totalt fredede by.
Ejendommen er per 1. oktober 2018 ansat i ejendomsværdi til 4,1 millioner heraf grundværdi 2,2 millioner.
Marstal campingplads er beliggende på lejet grund tilhørende Naturstyrelsen. Grundarealet er er beliggende i landzone og er på 17.000 kvm. Lejemålet er gældende indtil 31. december 2029. Det forventes, at Naturstyrelsen udbyder arealet til salg.
Ejendommen er per 1. oktober 2018 ansat i ejendomsværdi til 1.650.000 kr.
De 2 campingpladser overtages per 1. januar 2020.
Marstal og Ærøskøbing Camping var åbne for besigtigelse 15. juni kl. 10-15. Campingmæglerfirmaet Hans Korsgaard Aps fremviste pladserne sammen med lejrchef Anders Nilson. Flere hotelinvestorer var forbi at kigge på grundarealet i Ærøskøbing.
Campingpladserne sælges ved budgivning og bud skal være inde senest den 15. august 2019.
Herefter sendes budene til Ærø Kommune som efterfølgende afgør hvilke af budene der kan accepteres.