Finansiering af de tiltag, der ifølge aftalen mellem regeringen og en række partier fra 2025 skal øge byggeriet af almene boliger skal ske genn em Fonden for Blandede Byer, som administreres af Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Fonden blev etableret i 2022 med en ramme på 10 milliarder kr. frem til 2035. Hvilke midler disponerer Fonden over i dag og hvordan bliver de fordelt?

Regeringen har sammen med en række partier indgået en aftale, der styrker mulighederne for at opføre almene boliger i områder med høje grund- og byggeomkostninger, som har gjort det svært at bygge inden for det maksimumbeløb, man må bygge almene boliger for, hvis man vil bevare en lav husleje. I hovedstadsområdet og Aarhus bliver det muligt at forhøje maksimumbeløbet med op til 20 procent. Hvad går aftalen ud på og er dette nok for igen at sætte gang i alment boligbyggeri i Hovedstaden, Aarhus og andre byer? Hvad betyder den nye aftale for alm. boliger konkret for et alm. boligselskab? Har alm. boligselskaber grunde nok til at bygge på?

København vil lægge byggeriet af andelsboliger i alment regi som fortætningsprojekter, ligesom kommunens mulighed for at stille garanti for lån til byggeriet skal kunne benyttes. Der  er nedsat en arbejdsgruppe i sommeren 2025 med repræsentanter fra de almene boligorganisationer, andelsboligsektoren, bank- og finanssektoren samt private udviklere om fremme af andelsboliger i alment regi. Hvor er initiativet henne nu og hvilke chancer har det for at blive realiseret? Erfaringer fra tidligere forsøg på at fremme andelsboligbyggeri i alment regi.

De nye støttemuligheder forventes at sætte skub i byggeriet af almene boliger i København. Aktuelt forventes det, at der frem mod udgangen af 2029 vil blive bygget 4.500 nye almene boliger, hvoraf 38 procent vil være ungdomsboliger, og 40 procent vil være familieboliger, mens omkring 22 procent vil være aldreboliger eller plejeboliger. I hele perioden 2025-2031 forventes København at runde 5.700 nye almene boliger.

Flere almene boligområder har i den sidste tid igansat store renoveringsprojekter og kvartersaneringer, ikke kun med henblik på at forbedre ejendommenes kvalitet, men også for at gøre boligområderne socialt bedre funderede. Dette sker bl.a. gennem nedrivning, fortætning og opførelse af nye boliger, der skal gøre områdene mere mangfoldige og socialt differentierede. Hvad har man lært af de gennemføret og igangværende projekter? Hvad kan- og skal gøres anderledes? Aalborg Universitetet Build har i 2025 udarbejdet en rapport om "Renovering af almene boligområder. Evaluering af fysiske og sociale renoveringer."

Samarbejde mellem private investorer og udviklere og almene boligselskaber er blevet en udbredt model i dansk byudvikling, særligt efter lovændringer i 2020, der gjorde det lettere at blande ejerformer. Samarbejdet sigter mod at skabe mere varierede bydele, hvor almene og private boliger opføres side om side, hvilket kombinerer den private sektors effektivitet med den almene sektors fokus på fællesskab og overkommelige boliger. Der er dog fortsat strenge krav til indretningen af samarbejdet for at sikre, at de almene boliger forbliver almennyttige, hvilket blandt andet overvåges af Byggeskadefonden. Hvilke erfaringer har man høstet i de foregående 5 år? Hvordan undgår man faldgruber og gør samarbejdet gavnligt for begge parter?

Et stort projekt på Amager Strandvej kombinerer omdannelse af historiske industribygninger med nybyggeri af i alt 180 almene boliger, fordelt på 110 familieboliger og 70 ældreboliger. Første spadestik blev taget i april 2025 og projektet forventes færdigbygget i 2028. Boligorganisationen Tårnbyhuse er bygherren og Aart er arkitekten bag projektet. Hvordan ser en moderne almen bolig 2028 ud, hvad koster den i indskud og husleje, og hvem forventes at flytte ind? Hvordan er atraktivt beliggende projektet finansieret og er det ikke ekstra omkostningsfuldt at omdanne erhvervsbygninger til boliger?