Den 29. januar 2025 kunne Lalandia i Søndervig fejre rejsegilde på de 141 nye ferielejligheder i Strandbyen i Søndervig.
Kontakt
Lalandia
- I dag markerer vi en vigtig milepæl i opførelsen af ferielejlighederne i Strandbyen. Det er dejligt at se, at byggeriet følger tidsplanen, fortæller Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia.
De fleste af de nye 141 ferieboliger er allerede solgt, og de kommende ejere kan tage de første lejligheder i brug fra maj 2025. De nye ferielejligheder får en placering i hjertet af Søndervig og kun 300 m fra Vesterhavet.
Der er tale ferielejligheder til 4, 6 og 8 personer. Lejlighederne bliver solgt som ejerlejligheder og det nærvedliggende Lalandia feriecenter vil tilbyde ejerne en udlejningsaftale, hvor de kan leje boligerne ud i de perioder, de ikke selv bruger dem.
Ifølge Ringkøbing-Skjern Dagbladet vil lejlighederne blive solgt til priser fra 1,9 til 2,9 millioner kr.
- De kommende ejere og gæster kan se frem til et ferieophold i en central beliggenhed i byen, blot en kort gåtur fra stranden og med kort gåafstand til alle oplevelse rne i Lalandia i Søndervig. Det er et fantastisk projekt, som vil komme både Søndervig som område og de kommende ejere til gode, afslutter Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia.
De nye ferielejligheder er tegnet af arkitektfirmaet Bay Arch og opføres af Junge Byg. Nybolig Ringkøbing, der står for salget.
Lalandia i Søndervig genopfører i øjeblikket også det populære fritidscenter Beach Bowl i en ny udgave, der skal stå klar til at tage imod både lokale, turister og gæster i Lalandia i slutningen af 2025. Det gamle Beach Bowl center blev ramt af en altødelæggende brand i marts 2022. Pr. 1. september 2024 er centret blevet overtaget af Lalandia.